Jeg havde faktisk nok øjenskygger til at fylde hele paletten ud, men valgte at lade nogle af dem, jeg ofte har med på farten, blive i deres “potte”, så jeg lige kan smide dem i makeup-pungen. Og så er de tomme pladser jo en god undskyldning for at shoppe nye øjenskygger Kan I anbefale nogle fine farver?
P.S. De tomme emballager kan gemmes, og for seks tomme øjenskygger kan man få en læbestift. Det gælder dog kun i udlandet, da der desværre ikke er Back2Mac i DK
P.P.S. Nej, nogle af øjenskyggerne i paletten er SLET IKKE ens, selvom hr. kæreste nok synes det…
P.P.P.S Jeg kan se, at de seneste indlæg har været ret så makeup-relateret. Men der kommer et par taskekøb (ja, flertal!), som jeg glæder mig til at vise jer
I starten skulle det kun være en enkelt… måske to øjenskygger. Men over årene har min samling af MAC-øjenskygger altså vokset så stor, at det er på tide at “depotte” dem og komme dem over i en palette. Så bliver det nemmere at få overblik + det er billigere at købe dem i “pan”.
Vil du med til shoppeaften torsdag den 10. maj fra kl. 18-20 i Notabene, Københavns bedste skoforretning, med 10 procent rabat? Så send en mail til modemedmere@bloggersdelight.dk med “Notabene” i emnefeltet – der er stadig ledige pladser
I går aftes var jeg – i anledning af min fødselsdag i tirsdags – ude at spise på Tony’s med mine tre søstre. Maden var god, og selskabet lige så godt – hvis ikke bedre Jeg fik nogle fine gaver, der lige var mig – men hvad kan man ellers forvente at få af sine søstre, som er dem, der kender en allerbedst i hele verden Glitterstrømper i sølv og neon fra H&M, Choc Coated Liquorice fra Johan Bülow, mojitostøder, øjenskygge fra MAC og et fint smykke fra Line & Jo. Det er faktisk mit første smykke fra den populære duo – så nu er jeg en rigtig modeblogger, hehe
Nu vil jeg nyde min latte grande med dobbeltshot, soja og karamelsirup (min favorit!), inden jeg skal ud ad døren igen til St. Patricks-dag hygge med hr. kæreste og venner. Go’ lørdag til alle!
I dag landede Daphne Guinness for MAC-kollektionen i Magasin, og efter arbejde skyndte jeg mig ind for at købe deres populære Blush Ombre i farven “Azalea Blossom” – en smuk, smuk blush, der graduerer fra kølig pink til lavendel. Jeg har i forvejen “Ripe Peach” – læs om den HER – og da jeg for nyligt via mit nytårslook fik øjnene op for kølig pink blush, så måtte jeg slå til, nu når “Azalea Blossom” igen er til at få fingre i.
Du kan købe Blush Ombre hos Magasin – men skynd dig, for de ryger sikkert hurtigt!
Først og fremmest tak for de fine kommentarer til indlægget om mit julefrokost-outfit – jeg burde jo gå med røde læbestift hver dag En af jer efterlyste et indlæg om, hvad jeg gør for at få pæn hud – og her ser I en del af det, jeg bruger.
Først og fremmest: Så har jeg langt fra perfekt hud! Døjer med meget røde kinder, et par blodsprængninger, og så får jeg da også en bums i ny og næ… Jeg tror helt klart, at “dårlig hud” er værre i ens eget hoved, end det ser ud til i andre øjne. Når jeg siger, at jeg ikke er helt tilfreds med min hud, så siger folk “Ej, hvad snakker du om?”, men nogle gange kan man jo bare se ting i spejlet, som andre ikke kan se – kender I ikke det? Den bums, man synes er gigantisk, lægger andre ikke mærke til, og ens ildrøde kinder er det kun én selv, der kan spotte…
Anyways, det var jo produkterne på billedet, jeg skulle tale om Den lille tube fra MAC er en concealer, den der hedder “Pro Longwear Concealer”. Den er supercremet, nem at blende, dækker godt, men er samtidig naturlig, og så holder den længe. Eneste minus er pumpen, som efter min smag doserer alt for meget produkt. Men når man lige har lært at trykke korrekt, så går det nok. Du kan få concealeren hos MAC i Magasin.
Foundationen er fra Make Up For Ever og hedder “High Definition Foundation”, populært kaldet “HD Foundation”. Det er min “festfoundation”, hvis man kan kalde den det, dels fordi 1) den dækker godt og holder længe, 2) den er god til, når man får taget billeder og 3) den er ikke til at få fingre i her i DK, så jeg vil gerne spare på den og kun bruge den til specielle lejligheder. Men når Sephora åbner i Illum, så HÅBER, HÅBER, HÅBER jeg, at de får Make Up For Ever!
Penslerne, man lægger concealer og foundation med, er mindst lige så vigtige som selve produkterne, synes jeg. Min favorit til foundation er F80 fra Sigma, og til concealer bruger jeg P82, der også er fra Sigma. Jeg har købt dem hos Love Makup, hvor de pt. er udsolgt, men hold øje med sitet HER, for de får tit nye på lager.
Det var lidt om at få perfekt hud, når man bestemt ikke har perfekt hud Hvis I har flere spørgsmål, er I velkomne til at smide en kommentar!