
…en anmeldelse af MAC’s Fix+ Rose, som jeg købte helt tilbage i maj måned. Allerede nu kan jeg sige, at jeg er helt vild med den! Bruger den hver dag – og det er en ren dans (og duft) på roser!
Faktisk er jeg så glad, at jeg må have mig en backup. Det er jo limited edition…krydser fingre for, at der er flere tilbage i Magasin!
(billede fra beaut.ie/blog)
Relaterede indlæg

Jeg er sjældent sådan én, der løfter pegefingre og kommer med formaninger, men når det kommer til at beskytte sig mod solen, så synes jeg, at det er dumt at lade være!
Forhåbentligt sørger I alle for at smøre solcreme på, inden i vover jer ud i det dejlige solskinsvejr – og hvis ikke I gør, så synes jeg, at I skal begynde på det. Der er ingen grund til at gamble sit helbred for at få en flot kulør på kortere tid (sagde hende med den asiatiske hud, der er gylden året rundt!).
Men det er ikke kun solcremen, I skal huske. Der er to områder, hvor man nemt kan glemme at beskytte sig mod solen: På læberne og i håret/hovedbunden.
Til det formål vl jeg anbefale to produkter, som jeg selv er svært glad for. Til læberne bruger jeg MACs Tinted Lip Conditioner SPF 15, som jeg har skrevet om her.
Håret bliver sprayet med Redken’s UV Rescue Daily Sun Milk med SPF 12. Den fugter håret og forhindrer, at håret tørrer ud, mens solfaktoren beskytter hovedbunden. Det bedste er næsten, at den ikke fedter håret til!
Kan I anbefale noge sikre og suveræne solprodukter?
Relaterede indlæg

Jeg har før omtalt MACs kollektion af neglelakker, som er lavet i samarbejde med celebrity nail artist Jin Soon Choi, og Nitrolicious kan nu vise nogle bedre billeder af kollektionen – og min lyst til at få fingre (eller måske rettere negle!) i de flotte, anderledes farver er bestemt ikke blevet mindre!
Jeg har allerede udset mig “Dry Martini” (til venstre) og “Beyond Jealous” – jeg tror, at de bliver perfekte til efteråret! Ifølge Nitrolicious kan de fås fra september.
I kan se resten af kollektionen her – er der nogle farver I bare MÅ ha’?
(billeder fra nitrolicious.com)
Relaterede indlæg

Denne lørdag formiddag er sådan én af slagsen, som jeg har savnet i umindelige tider: Vågne på den rigtige side af klokken 10, læse den sødeste fulde-sms fra hr. kæreste, lytte til Mads & Monopolet og generelt bevæge sig i snegletempo.
Og så bliver sådan en lørdag formiddag ikke dårligere af, at min Google Reader kan levere glædelige nyheder. Spektra.net fortæller, at celebrity negleguruen Jin Soon Choi, der bl.a. laver Gwyneth Paltrows og Scarlett Johanssons negle, til sensommeren lancerer en kollektion af neglelakker i samarbejde med MAC.
Og det er nogle ret fede farver, hvis I spørger mig. Her er den engelsksprogede liste:
Cool Reserve – Mid-tone grey lavender
For Fun – Rich purple
Dance All Night – Brick red
Rich Dark Delicious – Rich blackened brown
Dry martini – Khaki olive green
Beyond Jealous – Blackened blue green
Især “Dry Martini”, den olivengrønne, SKAL jeg have fingrene i! “Beyond Jealous” lyder også interessant.
(billeder fra spektra.net)
Relaterede indlæg

Dyreprint – især leopardprikker og zebrastriber – blev set på adskillige catwalks denne sæson, så meget passende har MAC lanceret en kollektion, “Style Warrior” hedder den, hvor emballagerne er prydet med vilde dyreprint.
Miaw!, siger jeg bare – jeg må da daffe i Magasin i morgen eller søndag for at se, om kollektionen har ramt min lokale MAC-stand.
(billeder fra fafinettex3.blogspot.com)

