Få lagt gratis makeup af en professionel makeup-artist, siger du? Og få lidt tips og tricks med oven i hatten? Det kunne jeg ikke sige nej til, så efter arbejde trodsede jeg kulden og besøgte L’Oréal Powder Room i Løvstræde 8. Her har L’Oréal indrettet et gennemført space, hvor du kan få lagt makeup af en professionel makeup-artist – HELT GRATIS! Efterfølgende er der en fotograf, der tager et billede af dig, som du kan lægge op på Facebook, og du får også et printet eksemplar.
Det var kyndige Marianne Færch, der bl.a. har lagt makeup på dem fra “Vild Med Dans”, der shinede mig op. Sorte, sexede og smokey øjne, perfekt hud, velplaceret blush og så touperede hun endda mit hår en smule – wauw! så er jeg klar til fødselsdagsmiddag med hr. kæreste i aften
Marianne viste mig et rigtig smart tip: Brug din blush til at blende øjenskyggen ud over og under øjet – det giver perfekte smokey eyes, og er super nemt
Du kan stadig nå forbi L’Oreals Powder Room i morgen mellem kl. 12-18 og lørdag mellem kl. 10-16. Du møder bare op, og du kan vente i lounge-området, hvor der er iPads til at surfe på, du kan også parkere kæresten der , book evt. en tid, og tag ud og shop indtil det er din tur. Jeg håber lidt på at nå derind igen for at få søde Johanne til at smukkesere mig…
Jeg elsker disse små makeup-punge i plastik med frugtprint – men jeg må være den eneste, for jeg formår altid at finde dem på udsalg i H&M… Jeg fylder dem med øjendråber, håndcreme, læbepomade, læbestift og håndspejl, og så behøver jeg ikke at rode rundt på taskebunden for at finde de daglige nødvendigheder, men kan bare fiske en af pungene frem. Love it!
I dag landede Daphne Guinness for MAC-kollektionen i Magasin, og efter arbejde skyndte jeg mig ind for at købe deres populære Blush Ombre i farven “Azalea Blossom” – en smuk, smuk blush, der graduerer fra kølig pink til lavendel. Jeg har i forvejen “Ripe Peach” – læs om den HER – og da jeg for nyligt via mit nytårslook fik øjnene op for kølig pink blush, så måtte jeg slå til, nu når “Azalea Blossom” igen er til at få fingre i.
Du kan købe Blush Ombre hos Magasin – men skynd dig, for de ryger sikkert hurtigt!
I kan se de produkter, jeg brugte, på det nederste billede. Jeg starter fra øverste række til venstre og fortsætter i nederste række fra venstre for at slutte nederst til højre.
BASE: Først lagde jeg en primer, Velvet Touch Foundation Primer fra GOSH, i et tyndt lag i hele ansigtet. Den gør huden fløjlsblød og gør det meget nemmere at lægge foundation – og får også foundation til at holde længere på huden. Derefter fordelte jeg High Definition Foundation fra Make Up For Ever i et tyndt lag med penslen Flat Top Synthetic Kabuki – F80 fra Sigma. Bagefter dækkede jeg ar, rødmen, sprængte blodkar og mørke rander med Pro Longwear Concealer fra MAC vha. penslen Precision Round – P82 fra Sigma. Læs mere om foundationen og concealeren HER.
ØJNE: Jeg startede med at lægge Eyeshadow Primer Potion fra Urban Decay, der får øjenskygge til at holden hele natten. Derefter brugte jeg Shading Brush fra Real Techniques by Samantha Chapman til at fordele den grå cremeøjenskygge (eller eyegrease, som Tromborg selv kalder det) fra paletten i farven “Northern Light” fra Tromborg i den ønskede form på øjenlåget og blendede ud, så der ikke var hårde linjer. Med den samme pensel, der nu var “fedtet” ind i cremeøjenskygge, duppede jeg nu glitter i farven “ETT” fra FACE Stockholm ovenpå cremeøjenskyggen. Hold en serviet under øjet, så glitteret bliver fanget i den. Ender der alligevel noget glitter på huden, kan det nemt fjernes ved hjælp af tape Under øjet påførte jeg med en lille, spids børste, SS219 fra Sigma, en blanding af to grå øjenskygger – en lys og en mørk grå – fra øjenskyggepaletten “Twilight” fra Dior. Til sidst påførte jeg falske øjenvipper fra MAC ved hjælp af DUO Adhesive.
KINDER: Jeg bruger meget sjældent kølig pink som blush – er mere til ferskenfarvet kindrødt – men til dette sølvlook er en kølig pink perfekt. Jeg brugte “Shimmer Dynasti” fra Make Up Store påført med 128SE fra MAC. For at dæmpe den meget skrappe pink en smule kørte jeg min foundationbørste, der stadig havde en lille rest foundation på sig, over. Jeg elsker highlighter, så her gik jeg en smule amok! Først brugte jeg fingrene til at duppe Skin Glow i “Light” fra Topshop øverst på kindbenene, under brynet, i den inderste øjenkrog, på næseryggen og på amorbuen. Derefter lagde jeg med en Tapered Lighlighter – F35 fra Sigma et let strøg af Mineralize Skinfinish i “Lightscapade” fra MAC på de samme steder – det giver et virkelig flot “dewy” look, der ikke er for diskoglitret – det har jeg jo allerede på øjnene Til dette look bruger jeg ikke bronzer, da looket skal været lyst, let og køligt i tekstur og toner. Bronzer ville have gjort looket for “tungt”.
BRYN: Jeg tegnede mine bryn let op med Brow Tech To Go i “Brunette” fra Smashbox og fikserede med den gel, der er i den anden ende af blyanten.
LÆBER: Da der sker så meget på øjnene, har jeg holdt læberne meget neutrale. Jeg definerede først læberne og malede derefter hele læben med en brun-beige lipliner, Smoothing Lip Pencil i BE701 fra Shiseido, og bagefter en gang gloss, AMC Lip Gloss i 542 fra Inglot, over.
Lara Stone fotograferet af Alasdair McLellan – UK Vogue October 2011.
Næste weekend står den på julefrokost på mit arbejde, og temaet er 70′er med disco, glitter og glam. Kjolen er på plads, og jeg mangler et par ting, der skal komme med posten til et lille diy-projekt, som jeg håber lykkes Hint: Det involverer en masse glimmer Makeuppen ser det ud til, at MAC kommer og lægger. Ih, det bliver skønt! Skal jeg måske ud i noget blå øjenskygge a la Lara Stone i ovenstående editorial?