Åh ja, jeg er en værre lemming – og hvis du ikke ved, hvad det er, kan du læse om det HER – for lige siden Sara bloggede om Ekstra SPF 25 Tinted Moisturizing Balm fra Bobbi Brown, har jeg vidst, at det vidunderprodukt MÅTTE jeg prøve. Jeg har i forvejen den ufarvede version af denne creme stående på hylden, men den synger på sidste vers, så nu vil jeg prøve den farvede version, fordi a) det er 2-i-1: Både fugt og farve, b) den farvede version er BETYDELIGT billigere (mærkeligt nok!) og c) den lyder fantastisk!
I går holdt hr. kæreste og jeg Halloween-fest, som efterhånden er blevet ret så fast en tradition som julefrokost og nytårsaften Endnu engang havde min kæreste overgået sig selv i køkkenet, og menuen stod på bl.a. tunge, en “Frankenduck”, der var en and, fyldt med en kylling, fyldt med en poussin og orange og grønne macarons. Mums! En af vores venner havde desuden lige været i USA, så der var pyntet op med ægte, amerikansk tingel-tangel Jeg var klædt ud som leopard, og makeuppen fik jeg inspiration til HER.
Som jeg tidligere har fortalt, så skifter jeg tit makeup-rutine – men så kan man måske ikke kalde det en decideret rutine I juni var sidste gang, jeg viste indholdet i min makeup-pung, og indholdet er helt anderledes i dag i oktober: Jeg har opdaget nye produkter, det er en anden årstid, og min hud opfører sig anderledes end om sommeren.
Her er tre ting – der alle er brune – som jeg er gået hen og blevet besat af: Shimmering Cream Eye Color i “BR306″ fra Shiseido, Volumizer Mascara i brun fra Bourjois og Quickliner Intense i “Intense Coffee” fra Clinique.
Cremeøjenskyggen har en lækker konsistens, diskret shimmer, holder længe og er en tand mørkere end min favorit “Groundwork” fra MAC. Mascaraen er sådan en 2-i-1, hvor hvis man åbner den i Step 1, så giver den et normalt lag mascara, mens Step 2 virkeligt smører tykt på! Jeg bruger bare Step 1 til hverdag, og det giver virkelig fine vipper! Eyelineren er min nye obsession, den er cremet, nem at smudge, men bliver hvor den er. I love!
Når tiden og lyset er til det, vil jeg gerne filme en ny video med mit makeup-rutine – er der stemning for det?
Mineral Skinfinish i “Ligthscapade” fra MAC, Pure Color Illuminatong Powder Gelee i “Modern Mercury” fra Estee Lauder og Skin Glow i “Light” fra Topshop.
For tiden er jeg virkelig besat af highlightere, måske især fordi jeg har en tan going on fra min tur til Marokko! Derfor har min hud ikke brug for så meget foundation, concealer eller bronzer, men jeg nøjes med at duppe lidt highlighter øverst på mine kindben, under brynet, i øjenkrogen, på amorbuen og langs næseryggen. Det giver den mest fine, friske glød plus det gør øjnene mere vågne og kindbenene højere – yay!
Her har I mine tre favoritter fra hightlight-kategorien – to af dem er desværre limited edition og svære at få fingre i
Ligesom Pudderdåse-Katja er jeg ellevild med “Lightscapade” fra MAC, den er meget diskret, men giver den helt rette hightlight-effekt uden at blive diskokugle. Og så er den også bare fin at se på
En anden, der også er mægtig pæn, er vidunderet fra Estee Lauder. Den er så flot, at jeg næsten ikke nænner at bruge den. Som navnet “Powder Gelee” antyder, så er der tale om en helt unik konsistens, som ikke er helt pudder, men heller ikke helt creme – den er et sted midt i mellem. Giver den fineste, gyldne glød, som dog skal bruges lidt forsigtigt, da det ellers bliver for glitret.
Den sidste er fra Topshop og er VIRKELIG god til prisen! Jeg elsker den cremede konsistens, og den giver en fin, naturlig glød. Jeg dupper den bare på med fingrene – nemmere bliver det ikke!
Det var mine favorit highlightere – hvilke har du?
At rydde op og gøre orden i min makeup-samling er vist en opgave uden ende – nok mest fordi jeg tilføjer mere, end jeg smider ud. Ups! Anyways, jeg omarrangerede en smule i dullegrejet her forleden og vil da lige vise jer et lille tip.
Hvis, du som mig, elsker cremeøjenskygger og gel eyelinere, så sørg for at opbevare dem på hovedet, for så tørrer de ikke ud. Uden at være helt bekendt med fysikkens love, så er det noget med, at luften bliver presset ud, og tyngdekraften hjælper også med at holde væsken jævnt fordelt i krukken?
Det virker i hvert fald for mig, og that’s what matters
(på billedet ser I til venstre fra bunden: Creaseless Cream Shadow/Liner i “Skinny Jeans” fra Benefit, Illusion d’Ombre i “Illusoire” fra Chanel, Paint Pot i “Groundwork” fra MAC og Shimmering Cream Eye Color i “BR306″ fra Shiseido. Til højre fra bunden: Metallic Long-Wear Cream Shadow i “Antique Gold” fra Bobbi Brown, Fluidline i “Dark Diversion” fra MAC og Fluidline i “Blactrack” fra MAC).