
Tilbage i februar sukkede jeg lidt over en stribet, draperet sag fra Marks & Spencer. I marts meddelte Elle UK så, at kjolen kunne fås i forretningerne – og lige nu kan den også fås online.
Mine søstre og jeg har diskuteret, om det nu er den samme kjole, for den ser ikke særligt fin ud på modellen til venstre – den ser meget pænere ud på pack shottet til højre og på catwalken!
Så indtil videre vil jeg lade kjolen passere, og hvis jeg vender hjem med plus på kontoen efter min tur til Spanien, så kan det være, den ryger hjem til mig – hvilket dog er højst usandsynligt, for kjolen er limited edition, og der er ikke så mange på lager!
(billeder fra marksandspencer.com og elleuk.com)
Relaterede indlæg

Jeg skal beklage spam af luksus vs- budget-indlæg, som omhandler Marks & Spencer, men denne her er for god til at lade passere!
På den ene side er det jo meget bekvemmeligt for os, der ikke har et 100k+ shoppingbudget, at highstreet-forretningerne leverer mere budgetvenlige alternativer, men på den anden får jeg også en lidt dårlig smag i munden af, at de kopierer så åbenlyst….
Lanvin har med chefdesigner Alber Ebaz i spidsen efter min mening kreeret en af de smukkeste ss10-kollektioner. Den oser af luksus og er på én og samme tid både utroligt feminin og ultra powerful. Fyldt med eminente draperinger i sort og nude krydret med enkelte stænk af rød, pink, grøn og blå.
Marks & Spencer synes åbenbart også godt om kollektionen, for de har et yderst Lanvin-inspireret/kopieret nude, draperet jumpsuit – selv stylingen med en stor halskæde har de også luret efter!
Lanvins jumpsuit kan købes for godt 12.000 kroner hos Luisaviaroma, mens Marks & Spencer’s version går for cirka 470 kroner.
(billeder fra instyle.co.uk og style.com)
Relaterede indlæg

I mit tidligere indlæg om striber faldt mange af jer sammen med mig hovedkulds for Karen Walkers skønne stribede, draperede kjole – og jeg lovede at råbe højt, når jeg fandt frem til et mere budgetvenligt bud.
Den gjorde jeg i dag hos Jeanett D, der har taget et nærmere kig på britiske Marks & Spencer’s ss10-kollektion. Kjolen fra Marks & Spencer er da ret spot on, synes I ikke?
Karen Walkers kjoler koster normalt mellem 900-2800 kroner, mens sagen fra Marks & Spencer ifølge Instyle koster £29.50, hvilket svarer til cirka 250 kroner.
Kjolen er endnu ikke at finde i M&S’ webshop, men jeg holder skarpt øje og håber, at I også tipper mig, hvis I ser den 
(billeder fra instyle.co.uk og style.com)

