

2011 har da vist været året, hvor jeg fik øjnene op for dyre og lækre designertasker
Tidligere på året skrev jeg faktisk et indlæg om at komme over den “hurdle” det er, at købe sit første, dyre designerkøb. Nu kan det godt være, at det er mig, der er mærkelig – og I andre ikke har oplevet den “hurdle” – men da jeg gik fra SU til fuldtidsløn, så havde jeg altid forestillet mig, at jeg skulle spendere løs på de designerting, jeg altid havde drømt om, men da jeg så rent faktisk fik råd, så blev jeg ret så nærig! Kunne ikke lade være med at tænke på, hvor hårdt jeg havde knoklet for de penge, og at jeg da hellere burde være fornuftig og spare op til en rejse, et indskud til en større lejlighed eller indbetale mere til min pension (boring I know!).
Mange af jer kom på banen med jeres egne erfaringer, og det var bare rigtig skønt for mig at læse! Vi prioriterer alle vores midler forskelligt, og ja, hvis man ikke føler for at købe dyre designertasker, så skal man selvfølgelig ikke gøre det
Især én af kommentarerne tog jeg virkelig til mig: “Hvis der er en “hurdle”, er det ikke rigtig kærlighed!”. Og hvor er det rigtigt! For da jeg først fik taget “hul på bylden” med min elskede Balenciaga Day, så kunne jeg jo godt se, at det gav mening (i hvert fald for mig!) at hoste så mange penge op for en lækker taske. Siden da har jeg tilføjet en Alexander Wang Diego og en Miu Miu Harlequin til samlingen – og ja, mon ikke 2012 byder på nogle fristelser på taskefronten
Fik I købt nogle fine tasker i 2011 – og hvad drømmer I om taske-mæssigt i 2012?

