
Chanel er efterhånden god for en (over)hypet og efterfølgende totalt udsolgt neglelak hver sæson. Jeg nævner i flæng: “Jade”, “Particulière” og “Nouvelle Vague”…
Til efterårskollektionen rammer “Paradoxal”, som bliver beskrevet som en “grey violet”, Chanel-stande verden over – og gad vide, om der bliver den samme tumult omkring denne farve?
I flasken ser den ret shimmer-agtig ud, men her (hvor du også kan se lakken in action) bliver “Paradoxal” beskrevet som en mørkere version af “Particulière” med lilla undertoner.
Da jeg både er stor fan af grå og lilla neglelak og “Particulière”, så glæder jeg mig til at se “Paradoxal” ved selvsyn (engang i juli/aug – måske?) – selvom farven umiddelbart ikke ser så unik ud som nogle af dens hypede forgængere…
Hvad er jeres umiddelbare indtryk af “Paradoxal”? Er det en musthave – eller kan I sagtens leve uden?
(billede fra temptalia.com)
Relaterede indlæg

Matcher Kirsten Dunst monstro sin Chanel-taske med Chanels it-neglelak Nouvelle Vague?
(billede fra studdedhearts.blogspot.com)
Relaterede indlæg


Der er jo nærmest ingen grænser for, hvor mange måder diverse bloggere kan få lidt Miu Miu inkorporeret i deres look. Her er det på neglene – kreativt, men også en smule crazy?!
(billeder fra thesydneygirl.com og sophiesfashion.blogg.se)
Relaterede indlæg

Lige siden jeg så et preview af neglelakken “Blue India” på nettet tilbage i januar, har jeg ventet på, at Liberty of London-kollektionen fra MAC, som neglelakken er en del af, blev lanceret i Danmark.
Nuancen (en mørk, cremet petroliumsblå) er ulig nogen farve, jeg har i min samling – og jeg kan heller ikke stå for den fine emballage!
Kollektionen landede i Magasin for et par dage siden, og i går var jeg inde og hapse en “Blue India” til 125 kroner. Generelt er hele Liberty og London-kollektionen rigtig fin med flotte farver og ligeså flot emballage! Jeg formåede dog at begrænse mig til denne neglelak, hvilket jeg er ret stolt af
Relaterede indlæg

Nouvelle Vague betyder “ny bølge” på fransk – og ja, den kommer som alle andre Chanel-neglelakker nok til at skabe bølger i modeblogosfæren og lange køer ved landets Chanel-pushere.
Den lyse turkis bliver perfekt til solbrune fingre og tæer, men hvis du ikke kan vente til maj, hvor “Nouvelle Vague” officielt er i forretningerne, så har min yndlings neglelak-blogger fundet nogle gode – og billigere alternativer – så du kan tyvstarte på turkistrenden allerede nu!
Alternativet, du kan få fingre i her i Danmark, er “For Audrey” fra China Glaze, som næsten er et eksakt match til “Nouvelle Vague” – se selv her – og den kan fås på eBay til cirka 60 kroner inkl. porto.
Kommer du til at surfe med på “Nouvelle Vague”, eller hopper du hellere på “For Audrey” – jeg overvejer kraftigt det sidstnævnte!
(billeder fra ebay.co.uk og alllacqueredup.com)

