
Makeup organizer i xl fra Nomess Copenhagen til 499 kr. Kan fås her og her.
Jeg slentrede rundt i Illums Bolighus for et par uger siden for at finde en gave til hr. kæreste – og også for at beundre alle de flotte møbler, lamper og køkkendimser, jeg aldrig får råd til.
Jeg faldt blandt andet over ovenstående makeup-organizer i klart akryl fra Nomess Copenhagen. Jeg leder altid efter fikse opbevaringsmetoder til mit dullegrej, da min samling for længst er vokset ud af min nuværende løsning fra Ikea – hvis så bare den fra Nomess også lå i Ikea-prisklassen, hvilket den desværre ikke gør!

Hvis man ikke har så meget makeup, kan man købe en mindre version til 225 kroner, og man kan også købe en fiks holder til vatpinde og -rondeller til 129 kroner.
Generelt har Nomess Copenhagen et fint og stort udvalg af opbevaringsdimser, I kan se et udvalg her, her og her.
(billeder fra blacknwhite.dk og trendhome.dk)
Relaterede indlæg

Jeg har før vist min skostativ frem, som jeg er svært glad for. Det er så fint at have alle sine sko på display! Og stativet er så smalt, at det kan klemmes ind i selv den mindste entré…
Under blogger-brunch sidste weekend efterlyste Acie et smart skostativ til sit nye agurkehybel i Stockholm, og jeg sprang straks til med en anbefaling af mit skostativ!
Jeg havde slet ikke tænkt på at kigge på Bivas hjemmeside for at se, om stativet evt. kunne fås der, men det kan det sørme! Se selv her…
Og så er det endda billigt! Jeg gav i sin tid 199 kr. for to stativer, men på hjemmesiden koster de kun 79 kr. Der kommer så også porto oveni, som jeg ikke helt kan lure, hvad bliver, men man kan bestille og så afhente i sin lokale Biva…

Der kan være 10 par sko i et “modul”, jeg har i forvejen 2 moduler, men overvejer kraftigt at lægge en bestilling på yderligere to moduler, da de er så praktiske (jeps, hvis det ikke er gået op for jer, så har jeg MANGE sko!)
(billede fra biva.dk)
Relaterede indlæg
For bare et par år siden havde jeg ikke særligt meget make-up. Det hele lå pænt organiseret i et par kosmetikpunge, og det var det. Men så rykkede jeg til Odense og derefter København, hvor der er en Matas på hvert et gadehjørne, og jeg kan ikke komme ud af Illums og Magasins kosmetikafdelinger uden at have en lille pose under armen.
Så hurtigt blev mine små kosmetikpunge for små, og så måtte jeg jo finde en anden løsning. Et godt sted at starte er i Ikea-kataloget, og der faldt jeg over Anordna Lyx, som er perfekt til alle mine pensler, neglelakker, lipgloss og øjenskygger. Slut med at rode i tre forskellige make-up punge for at finde den rette øjenskygge.
Alene alle mine neglelakker fylder over et rum!
Hvordan opbevarer og organiserer I jeres dullegrej?

