
Jeg tror, jeg er inde i en “grå, casual top kombineret med glitrende underdel”-periode 
Tidligere var det et Michael Kors-look, og dette outfit som Taylor Tomasi, der er moderedaktør på amerikanske Marie Claire, bærer, er jeg også uoverskueligt begejstret for.
Jeg kan især godt lide detaljen med det bare rygstykke…
(billeder fra thefashionspot.com)
Relaterede indlæg

Jeg havde så besluttet mig for, at jeg ikke kunne leve uden den fine draperede nederdel fra Vero Moda, som jeg har blogget om før.
Egentlig havde jeg håbet på at være heldig at falde over den på udsalg, som Kia gjorde, men jeg kunne slet ikke finde nederdelen i nogle af de forretninger, jeg var i 
Så jeg havde besluttet mig for at betale fuld pris i webshoppen, som så viser sig at være lukket ned på grund af forbedringer! Talk about bad timing!
Men så er det, at jeg falder over dette indlæg, hvor Mette fra Spitzenklasse fortæller, at Madam My på Fisketorvet holder ophørsudsalg, hvor man kan få nederdelen til halv pris!
Så selvfølgelig styrter jeg gennem sne og slud ud til Fisketorvet, hvor jeg hapser nederdelen i begge farver og den stribede pailletbluse fra Vila til halv pris (som jeg tidligere også har jagtet forgæves)!

Så tusind tak for tippet!
Relaterede indlæg

Så er alle gaver i hus, og jeg sidder hjemme hos mine forældre i Svendborg, hvor sneen dækker landskabet, og der dufter himmelsk af ovnstegt gås i hele huset. Min mor skal nemlig desværre arbejde både lillejuleaften og juleaften i år, så vi får noget god julemad i dag, men venter til juleaften med at åbne gaverne.
Selvom min mor desværre skal arbejde, bliver det dog nogle fantastiske juledage! I morgen skal vi over til min moster og hendes familie og fejre lillejuleaften, og juleaften bliver vi 17 mennesker hos os, fordi vi får besøg af familie fra Jylland og Frankrig.
Jeg har shoppet gaver i både København, Malmø og Svendborg, og jeg stoppede forbi den lokale Vila-forretning i min hjemby, fordi jeg gerne ville have fingre i en skøn stribet pailletsag, som jeg har set Trine vise frem.
Jeg elsker både striber og pailletter, og trøjen minder om en Balmain-kreation fra aw09, som jeg forelskede mig i lige så snart jeg så den på catwalken tilbage i marts.
Desværre havde de den ikke i min størrelse, men jeg så hos Style Conscious, at man kan købe den hos nelly.com, hvor de har den i min størrelse. Hvis bare jeg ikke havde brugt alle min penge på julegaver
Relaterede indlæg

Disse sko fra Cesare Paciotti er strøet med de mest trendy ting, man kan komme i tanke om for tiden: Pailletter, nitter, lynlåse, en smule brynje – og formen i sig selv er jo også meget statement og dermed meget now.
Normalt ville så mange tendenser i én sko måske være rent overkill, men jeg synes faktisk, det fungerer og er fierce, fierce, fierce (som Tyra ville sige det!). Hvis nogen skulle være fristet, så koster skoene cirka 5500 kroner.
Altid cool Kate Lanphear har et par – dog i en mere diskret version (hvis man kan bruge det ord om de sko) uden pailletter.

Jeg har fundet skoene i et meget inspirerende galleri hos elle.com om disco accessories – se det her.
(billeder fra elle.com og stockholmstreetstyle.feber.se)
Relaterede indlæg

Jeg vågnede irriterende tidligt i morges, og jeg kunne til endnu større irritation ikke falde i søvn igen!
Så jeg var så fornuftig at stå op for at lave lidt bachelor, da resten af min fredag ikke kan dedikeres til dette. Jeg skal jo til eBay deal hunter-frokost, og i aften skal jeg til koncert.
Og som overspringshandling skulle jeg liiige tjekke min Google-reader, og hos Red Carpet Fashion Awards kunne jeg genkende noget…
Umiddelbart var det ikke selve kvinden i kjolen, jeg kunne genkende. For som (nok den eneste i hele blogosfæren?!) følger jeg ikke med i The Hills. Så der skulle en gang googling til for at afklare, hvem Stephanie Pratt var.
Næh, det var kjolen, jeg kunne genkende! For det er nemlig en sag fra Topshop, som jeg hapsede på eBay som et af mine deal hunter kup! Det er da ret pudsigt…
Da jeg ikke følger med i The Hills, ved jeg ikke, hvordan Stephanie Pratts stil normalt er, men jeg har tænkt mig at have min Topshop-kjole på med en sort tube-kjole indenunder, da kjolen er ret gennemsigtig. Man kan fx ane Pratts hot pink trusser :S Og så ville jeg nok vælge en mørk neglelak i stedet for pastelpink… Men måske der ligger en dybere mening bag at have matchende negle og trusser – who knows?!

(billeder fra thefashionspot.com)

