Modemedmere.dk
Tanker om og betragtninger af - ja, nærmest filosoferen over alt relateret til mode og stil. Et forsøg på at gøre et tilsyneladende overfladisk emne til noget dybere.


Læbestift fra MAC i farven “Morange”, kjole fra Topshop og pumps fra Nelly.

Det føles som 1000 år og en krig, siden vi sidst havde fornøjelsen af at se Kirsten Dunst på den røde løber. For nylig mødte hun så op til Tribeca Film Festival i en yndig kjole fra Nina Ricci – og et farverigt twist i form af orange læbestift.

For at fejre hendes tilbagekomst har jeg stykket et outfit sammen inspireret af hendes look – i håb om at se endnu mere til cool Kiki fremover :)

(billeder fra thefashionspot.com, topshop.com, nelly.com og makeupforlife.net)

april 30, 2010   2 Comments


For mit vedkommende var Oscar-aftenens bedst klædte Rachel McAdams i Elie Saab. Kjolen med den draperede overdel og det lette, lange brusende skørt var rigtigt Hollywood-glamour, mens printet gjorde looket mere fashion forward.

Det er ikke så ofte, at man ser print på den røde Oscar-løber – så point for det! Fordi den printede kjole er statement nok i sig selv, synes jeg, det matcher perfekt med tilbageskrabet hår og store øreringe.

Ellers var min yndlingstendens på den røde løber de mange glitrende neutrale looks. Nogle vil kalde det kedeligt og konservativt, jeg synes, det er totalt oldschool Hollywood-glamour.

Lige fra Kate Winslet’s enkle og elegante Yves Saint Laurent-outfit over Sandra Bullocks champagne-glimtende skrud fra Marchesa til Cameron Diaz’ guldglitrende robe fra Oscar de la Renta – alle med smukke løse lokker og en passende mængde glitter.

Hvem var din favorit på den røde løber?

(billeder fra thefashionspot.com)

marts 8, 2010   6 Comments

11
Spottet for nyligt: Hollywood’s starletter i røde rober på den røde løber. Diane Kruger viser sine lange ben frem i en lille, draperet sag, mens Cate Blanchett ser overjordisk skøn ud i en gulvlang kjole. Penelope Cruz er afslappet chic i et helt rødt outfit bestående af bukser, blazer og top.

Selvom de matcher den røde løber, så falder de langt fra i ét med den. Jeg synes, at kvinder i rødt udtråler sensualitet og power – og det kræver helt sikkert selvtillid, da det tiltrækker opmærksomhed.

Hvem er din favorit i rødt?

(billeder fra the Fashion Spot)

august 5, 2009   No Comments


Det var en forgæves kamp for mig at holde mig vågen for at se Oscar-showet i nat. En weekend i Forum kombineret med det faktum, at jeg skulle op på arbejde mandag morgen gjorde, at jeg allerede så dyner ved midnatstid.

Men glæden var stor, da jeg vågnede til nyheden om, at min storfavorit blandt de nominerede film, Slumdog Millionaire, havde taget otte ud af de ti Oscars, den var nomineret til! Blandt statuetterne var det blandt andet de prestigefyldte “Bedste Instruktør” og “Bedste Film”! Det er fuldt ud velfortjent – sjældent har en film rørt mig så dybt og begejstret så meget som “Slumdog”! I kan jo læse, hvor mange stjerner jeg har givet den i ALT for damerne nr.10 – filmen har premiere i Danmark den 6.marts!

Når jeg kommer hjem fra arbejde, tror jeg, at jeg vil se nærmere på kjolerne…Men en af mine favoritter er helt klart den kvindelige rolle i “Slumdog”, Freida Pinto, i blåt skrud fra John Galliano.

(billede fra the Fashion Spot)

februar 23, 2009   No Comments

Jeg har allerede rost indiske Freida Pinto for sin kjole til Golden Globe-prisuddelingen, men efter at have set hende i “Slumdog Millionaire” er hun officielt blevet forfremmet til mit nye girl crush. I filmen er hun blændende smuk, som den unge kvinde Latika. Manuskriptforfatteren Simon Beaufoy beskriver karakteren som “someone you would crawl across the earth for”.

Og det er ikke bare en dygtig makeup-artist, ideel lyssætning og god kameraføring, der gør udslaget, for Freida Pinto er bare naturligt smuk! Den 24-årige inder blev færdig med sin bachelor i engelsk i 2005, hvorefter hun blev model og tv-vært. Rollen i “Slumdog Millionaire” er hendes første filmoptræden.

Filmen er blevet overøst med priser (26 indtil videre ifølge IMDB), og derfor har Freida været flittig gæst på den røde løber, hvor hun blandt andet bærer Christian Lacroix Couture og Zac Posen.

Hun er vild med kjoler, der viser lidt bar ryg…

Hun kan bære en mere traditionel indisk klædedragt, men formår at gøre den mere elegant og high fashion, end at ligne en, der er trådt ud af en Bollywood-film…

Flere looks…

…husk at klikke på billederne for en større version!

Jeg håber, at dette er starten på en fantastisk karriere for Freida – både på den røde løber og på det store lærred.

(billeder fra the Fashion Spot, freida-pinto.net og Red Carpet Fashion Awards)

januar 14, 2009   No Comments

Som jeg nævnte i morges udeblev WOW!-faktoren hvad angik kjolerne til dette års Golden Globes. Alligevel var der visse starletter, der stak ud på den gode måde, som jeg vil give en bemærkning med på vejen.

Det var et rent tilfælde, at jeg postede en editorial fra US Vogue med Lanvins leopardprikkede kjole, så overraskelsen og glæden var stor, da jeg så, at Maggie Gyllenhaal var trukket i en lang version af kjolen. Der var ikke så meget print, så jeg synes, at Batman-stjernen får point for det.

Kate Winslet imponerede mig ikke så meget med sin sorte kjole. Jeg synes faktisk, at hun så meget bedre ud i Balmain til “Revolutionary Road”-premieren. Dog må jeg give hende, at selvom kjolen var lidt safe, så hun elegant, nærmest majestætisk ud. Og hun blev da også aftens dronning, for hun løb af med hele to statuetter. Bedste kvindelige hovedrolle for “Revolutionary Road”, hvilket jeg synes, hun fortjener fuldt ud, og for Bedste Kvindelige Birolle i “The Reader”. Så I hendes takketale i slutningen af TV2Nyhederne? Knap så elegant og majestætisk, men meget rørt…

Indiske Freida Pinto, der er tidligere model, og nu skuespiller i “Slumdog Millionaire” havde pillet det meste pynt af sin Christian Lacroix Couture-kjole. I filmen bærer hun meget gult, hvilket jeg synes er superflot til hendes mørke teint, så det var et godt valg at gå efter en mere neddæmpet, og mere gylden sennepsgul (eller karrygul).

Og så kunne hun sammen med resten af “Slumdog Millionaire”-crewet glæde sig over at være aftenens storvinder! Her er hun fotograferet sammen med instruktør Danny Boyle og medskuespiller Dev Patel.

Så rent modemæssigt var der ikke nogle vindere for mig, mens mange af statuetterne efter min mening gik til mange af de rigtige.

Min yndlingstrend var helt klart “nude dress”-trenden, som jeg jo er besat af. Jeg håber, at trenden fortsætter til Oscar-festen, og at vi får set noget Balmain.

(billeder fra the Fashion Spot)

januar 12, 2009   No Comments

Golden Globes løber af stablen på søndag, og jeg håber på at se en masse flotte kjoler. Et af de mærker, jeg vil holde udkig efter er Balmain, som efterhånden er blevet set på en del A-liste starletter. Især LBD’en med indbygget bling er populær.

Sarah Jessica Parker var i slutningen af november inde at se ballet i New York City. For det meste kan Sarah Jessica Parker, eller måske rettere hendes alias Carrie Bradshaw, bære de fleste outfits, men lige præcis denne kjole er jeg ikke så vild med på hende. Måske hun skulle droppe strømpebukserne? Desuden synes jeg, at hun skulle have valgt sandaler til, som det var stylet på catwalken. De Balenciaga-pumps, hun har på, er cool – bare ikke til det outfit!

Jeg har før delt roser ud til Kate Winslet, der inden jul var til premiere på sin nye film “Revolutionary Road”. Kate Winslet, eller nok nærmere hendes stylist, havde valgt en sort version af catwalkens hvide skrud. Den sorte kjole er elegant og classy, hvor den hvide er mere ungdommelig og frisk. Hun havde udskiftet de rå frynsestøvler med sorte peeptoe pumps, der gjorde outfittet mere rød løber-glamourøs end catwalk rock chic.

Anne Hathaway brugte samme trick og havde udskiftet mine drømmesko med sorte peeptoe pumps, da hun forleden var til Palm Springs International Film Festival Awards Gala. Hun gjorde det ultra elegant med en bølget 40′er-frisure.

Dog er det ikke kun de blingede LBD’s, der får rød løber-tid. Bond-babe Gemma Arterton var til “Quantum of Solace”-premiere i en lilla high-low-hemline-kjole.

Min ultimative favorit, når det kommer til Balmain på den røde løber, er dog Carine Roitfeld. Allerede i maj sidste år var hun til Dolce & Gabbana-fest i Balmain…

…og et par dage før havde hun været til amFAR-gala – ligeledes i Balmain!

Hvilke mærker vil I holde udkig efter på den røde løber?


(billeder fra the Fashion Spot, style.com og fashionologie.com)

januar 9, 2009   No Comments


…og vi bliver i filmens verden…

Sidste år blev Golden Globes, årets første store Hollywood-rød-løber-event, desværre aflyst på grund af forfatterstrejken, men om præcis en uge, kan vi igen glæde os til smukke kjoler, flotte frisurer, latterligt dyre smykker og beundringsværdig make-up.

I år vil jeg, som jeg plejer, ikke blive oppe hele natten på the Fashion Spot for at se billederne tikke ind fra den røde løber – jeg har jo et arbejde at passe pludselig! Men jeg vil glæde mig til at klikke ind på Red Carpet Fashion Awards for at se alle kjolerne.

Og så vil jeg krydse fingre for, at min yndlingsinstruktør Danny Boyle hiver nogle Golden Globes hjem for sin FANTASTISKE film “Slumdog Millionaire” (har premiere i Danmark den 6.marts). Den er nomineret i fire kategorier: Best Director – Motion Picture, Best Motion Picture – Drama, Best Original Score – Motion Picture og Best Screenplay – Motion Picture. Filmen er oppe mod andre gode film, men jeg krydser fingre for Danny Boy(le)!

Du kan se alle kategorier og nominerede her.

EDIT: Golden Globes plejer jo at være et rimeligt godt fingerpeg mod hvem, der løber afsted med årets Oscars. Så jeg håber, håber, at “Slumdog Millionaire” løber af med en Globe-statuette eller to. New York Magazine mener også, at Danny Boyle-filmen står godt i Oscar-ræset!

(billeder fra Golden Globes i 2007 fra the Fashion Spot)

januar 4, 2009   No Comments


…og nu vi er ved en smule glitter…

Rebecca Hall, Penélope Cruz (der begge er aktuelle i Vicky Cristina Barcelona) og Michelle Williams var tidligere på ugen til det samme arrangement, Gotham Independent Film Awards, og havde valgt samme stylingtrick: De tre skuespillerinder havde peppet deres lille sorte kjole op med glimtende detaljer i sølv og krystaller.

En velplaceret broche eller en iøjnefaldende halskæde liver den klassiske LBD op og giver et enkelt og elegant look, der hverken er for over- eller underdressed. Det er bare just right.

(billeder fra the Fashion Spot og redcarpet-fashionawards)

december 6, 2008   No Comments

john cena

klik på dagens låge for at se, hvad der gemmer sig bag

Selvom “the naked dress” kan være superflot, så er jeg selv på udkig efter en rød kjole.

Charlize Theron, Anne Hathaway og Ashley Olsen lyser op på den røde løber, og både Clamour for Glamour og Anywho har kigget på røde kjoler, hvilket jeg også har gjort i et stykke tid. Det er bare supersvært! Jeg synes, at mange af dem der ligger i min prisklasse, ser for billige ud i både snit og materiale. På den anden side vil jeg heller ikke ud at lægge det helt store beløb, da jeg nok ikke ville hoppe i en rød kjole særligt tit. For rød og mig er faktisk ikke de bedste venner – men jeg har bildt mig selv ind, at det er fordi, jeg ikke har fundet den rette nuance!

Inspirationen til dette pludselige indfald kommer fra et lidt uventet sted. I midten af oktober var jeg til kollegiefest, hvor der var en pige, der havde en rød kjole på. Den var ikke superflot eller noget (nok nærmere tværtimod…), men jeg kunne ikke komme uden om, at sådan en rød kjole er opsigtsvækkende – og hvem vil ikke være det engang imellem?!

Jeg har endnu ikke fundet den helt rigtige kjole, men dagens kalenderlåge gemmer på en kjole fra Acne (den i “Tango Red”), der kunne være en god kandidat. Det er nok mest en hverdagskjole, men kunne sagtens blive festlig med de rigtige sko og det rigtige hår.

(billeder fra the Fashion Spot)


P.S. Som et kuriøst punktum kan I også læse artiklen om, at mænd åbentbart får lyst til at bruge flere penge på kvinder i rødt

Related Posts with Thumbnails

december 5, 2008   No Comments