
Solen står højt på en blå himmel, og varmen bager på næsetip og skuldre – så det sidste, vi tænker på, er nok vintertøj!
Alligevel kan jeg ikke lade være med at dele de nyligt offentliggjorte kampagne-billeder for Burberry Prorsums efterår/vinter-kollektion med jer, hvor den store trend rulam virkelig er i fokus.
Så jo, vi skal nyde varmen i fulde drag, nu når den er her – men vi kan da også glæde os lidt til koldere tider, hvor vi kan hoppe i chic rulam 
(billede fra thefashionspot.com)
Relaterede indlæg

Rundt omkring på diverse modeblogs kan man allerede nu spotte highstreet-forretningernes bud på efterårets og vinterens rulamsjakker – der bliver en af de helt store trends til aw10.
Priserne er endnu ikke tilgængelige – men mon ikke, de ligger betydeligt under Burberry Prorsums?!
(billeder fra thefashionspot.com, fierceogfattig.blogspot.com og themoneypurse.blogspot.com)
Relaterede indlæg

Jeg har blogget om rulam før, og nu hvor det har sneet i dag (WTF?!), så er det vel meget aktuelt at kigge lidt mere på det både varme og chic overtøj…
Disse tre looks er så cool og en kæmpe inspiration. Noget lignende må gerne liste sig ind i min aw10-garderobe 
(billeder fra stockholmstreetstyle.feber.se)
Relaterede indlæg

Aw10-kollektionerne er ved at blive vist frem, og selvom modeugen i Paris endnu ikke er overstået, så kan man vist allerede tillade sig at trendspotte en smule.
Jeg ved godt, at mange af jer nok ikke gider at kigge på aw10-tendenser – vi længes jo alle efter at hoppe i ss10-tøjet – men lidt skal der være plads til, synes jeg, for så er der tid til at spare op og shoppe strategisk.
For når Burberry Prorsums ti første looks i aw10-kollektionen består af rulamsjakker – eller shearling som det mere mundret hedder på engelsk – så ved man, at det bliver en STOR trend!
Og Christopher Bailey er ikke den eneste, der har fået den idé, for rulam blev set i alle former (frakker, veste, kjoler, sko, tasker, hatte), farver (sort, brun, beige, hvid, khaki, armygrøn) og stilarter (grunge, 80′er, boho, rock, ladylike) på en lang række catwalks under de internationale modeuger.

Mit råd er: Get it while it’s (still not so) hot! Det er nu, at priserne på eBay og i genbrugsforretningerne stadig er relativt lave – så udnyt det, inden efterspørgslen stiger, og prisen stiger tilsvarende.

Under januar-udsalget i Gina Tricot hapsede jeg selv en jakke ala Balenciaga rulam årgang ’04 (som Ditte viser frem her), og jeg må da også lige høre min mor ad, om jeg “pretty please” ikke må låne hendes rulamsjakke (inden hun selv opdager, hvor trendy de bliver…).
(billeder fra thefashionspot.com)

