
Nej! Dette er ikke et indlæg om Valentinsdag – eller jeg skal i hvert fald prøve at holde kvalmeniveauet på et minimum 
For i morgen har hr. kæreste og jeg årsdag, og det falder (helt tilfældigt) på Valentinsdag. Det ville ikke være ringe at iføre sig en kjole med det fineste hjerteprint fra Rützou (man kan også få tunikaer og bukser i mere diskrete farver som sort og blå, hvis man ikke er til pink), men det må nok blive ved drømmen, for jeg har sprængt budgettet med mine seneste gavekøb (jul, fødselsdag og nu årsdag!) til hr. kæreste – han er jo så skøn, at jeg ikke kan lade være med at forkæle ham 
Hr. kæreste har sagt, at han ikke har nogen årsdagsgave til mig, men at jeg i stedet må snyde og åbne min fødselsdagsgave (i dag er der præcis en måned til min fødselsdag!). Konvolutten med min gave har til min store irritation og hans store morskab stået fremme de sidste par uger, og jeg er ved at gå til af nysgerrighed over, hvad der mon er i den…
(billede fra styledelux.com)
Relaterede indlæg

(klik på billedet for at se videoklippet)
For første, men forhåbentlig ikke sidste gang, har jeg lavet et lille filmklip! Mit kamera kunne ikke tage nogle ordentlige billeder af Rützous show, så jeg filmede finalen, hvilket fungerede udemærket!
Det var et rigtig flot show, selvom jeg måske ikke havde det bedste view. Da jeg ankom, fik jeg at vide, at jeg havde en siddeplads, men da jeg nåede frem til den, var den beslaglagt af bladets stylister og moderedaktør. Sådan er modeshowets hierarki nu engang!
Showet startede ud med en masse brune outfit med frynser og senere kom der lange, farvestrålende kjoler med print i gul og koral. Der var rigtig mange haremsbukser, så den trend fortsætter for Rützous vedkommende ind i aw09. Og så var der de mest cool pailletjakker – så de løber heller ikke nogen steder foreløbigt…Se hele showet her.
Jeg håber, I kan lide mit klip – et helt semester med tv skal jo heller ikke være helt spildt
Passende nok er musikken John Lennons “Imagine”, for når det er økonomisk krise, så er det om at bruge fantasien – og det må jeg sige, at Rützou har gjort 
Nå jo! Og så hilste jeg også på Clamour for Glamour, der var til modeuge i kraft af sit arbejde. Det var rigtig sjovt at hilse på dig
Relaterede indlæg

Modeuge! For mit vedkommende bliver det ikke til så meget rent arbejdsmæssigt, men jeg har fået fingre i invitationer til to shows, som jeg vil glæde mig til at se: Rützou (onsdag) og By Malene Birger (fredag)!
Jeg var jo lidt ude at snuse til modeugen i sommers (læs her og her), og det vil jeg altid se tilbage på med et smil på læberne og et bankende hjerte. Jeg synes, at modeugen er meget federe, når det er varmt, og man kan stå og hænge ud foran showstederne og se på de velklædte og stylish mennesker. Nu er alle pakket ind, stadig fashionabelt selvfølgelig, men man vil nok skynde sig indenfor til varmen og champagnen.
Min kyndige kollega Julie er dog stadig frisk på at pedale København tynd i kulde og blæst for at rapportere fra modeugen, så jeg vil anbefale jer alle at klikke ind på hendes blog på altfordamerne.dk, hvor hun vil berette om Copenhagen Fashion Week.
Så er der selvfølgelig Dansk Daily, der anmelder shows, laver designerportrætter og disker op med de seneste nyheder fra modeugen. Costume og Eurowoman har også indrettet sektioner på deres websites dedikeret til modeugen. Og så plejer Berlingske Tidende, Politiken og Børsens pleasure.dk også at have en god dækning af modeugen.
Og måske kommer der et ord eller to med på vejen her på bloggen?
Relaterede indlæg
Efter at have set blå kjole/grå strømpebukse-kombinationen hos Velour under Stockholm Fashion Week, har jeg sat næsen op efter at få fat i en mørkeblå kjole. Perfekt til grå eller sorte strømpebukser, lamé leggings eller bare ben. Jeg har ikke helt afgjort, om den skal være i strik eller silke, eller hvor lang den skal være. Men når jeg ser den blå kjole, så ved jeg, det er den rigtige…gad vide, om jeg så nogensinde finder én?
I al fald spottede jeg en masse potentielle perfekte blå kjoler under Copenhagen Fashion Week. Jeg kan især lide dem fra Bruuns Bazaar, Rützou og Baum und Pferdgarten. Så kan jeg jo begynde at spare op til én af dem nu (yeah right!) – men spørgsmålet er, om jeg kan vente helt til efterårstingene kommer i butikkerne? Jeg vil have den perfekte mørkeblå kjole nu!
(billeder fra copenhagenfashionweek.com)
Relaterede indlæg
Hmmm, nu når jeg tænker over det, så har jeg skrevet foruroligende lidt om dansk mode. Men så er det jo godt, at vi har Copenhagen Fashion Week, som gik i gang i går.
Rützous kollektion bød på en casual og feminin kollektion med blandt andet farvestrålende stribede toppe og kjoler og toppe med dip-dye kant. Mange af modellerne var også iklædt stramme, skinnende leggings, primært i sort, men også i grå. Mit yndlingslook er den dybblå kjole i silke, det er lige sådan en, jeg leder efter. Den grå strikkappe er også rigtig sød.
Hos Whiite var min ubetingede favorit de farvegraduerede jeans. Umiddelbart lyder tanken om sådan et par jeans lidt grim, men det ser ret chikt ud på catwalken. Jeg må hen i klædeskabet og se, om der er et par lysegrå jeans, der skal lade livet – hvis jeg nænner det…Andre bemærkelsesværdige ting at lægge mærke til var jakkerne, som jeg synes Whiite er rigtig gode til at lave. Men hvad sker der lige for alle de benvarmere – ARGH?!
(billeder fra copenhagenfashionweek)

