Parka fra H&M Men Divided, parka fra Topshop og frakke fra Samsøe&Samsøe.
Brrrrr! Det er jo f*ndens koldt udenfor! Ku’ godt lige hoppe i én af disse frakker… Varme og fine, that’s all I ask for!
(billeder fra de respektive webshops)
Parka fra H&M Men Divided, parka fra Topshop og frakke fra Samsøe&Samsøe.
Brrrrr! Det er jo f*ndens koldt udenfor! Ku’ godt lige hoppe i én af disse frakker… Varme og fine, that’s all I ask for!
(billeder fra de respektive webshops)

I dag var jeg en sjælden gang ude at shoppe med hr. kæreste. Hans skoletaske er afgået ved døden, så jagten gik ind på en ny – og det var ikke nemt!
Han ved skam godt, hvad han vil have… Det er bare ikke så let at finde – enten er tasken for lille, for fesen, for dyr, for grim, for fimset, for dårlig kvalitet… “I piger har det meget nemmere,” sagde han – og det har han nok ret i 
Vores taskejagt bragte os forbi Samsøe & Samsøe, hvor han faktisk også endte med at købe én! Udover tasker fik jeg også kigget lidt på sko, bl.a. ovenstående par fra S///Bar.
De minder ret meget om et par fra Acne, som bl.a. Ditte og Camille er så heldige at have.
Acne-basserne er dog long gone, og er du ikke heldig at støve dem op på loppemarked eller eBay, så er disse fra S///Bar et godt alternativ (selvom de dog er i imiteret læder).
Fås til 500 kroner i Samsøe & Samsøe (jeg spottede dem i forretningen i Pilestrædei København), og til 450 kroner hos Smartgirl – de grå fås her og de sorte her.
(billeder fra smartgirl.dk)

Det er vist ikke nogen hemmelighed her på bloggen, at jeg elsker striber! Selvom garderoben bugner af stribede overdele, så leder jeg altid efter den næste i rækken.
Charlotte D og Acie er blandt andet glade for Samsøe & Samsøes basistoppe med navne som Sik Long og Sue Long, der fås i et væld af farver fra basisfarver som sort, hvid og grå til mere farverige koral, violet og turkis.
Nu har de også fået nogle lækre stribede varianter: Sik Stripe er en langærmet trøje til 350 kroner, Sue Long Stripe er en lang tank top, der sagtens kan gå for at være en kjole (300 kroner), mens Sisse Stripe Dress er en cute kjole i babydoll-snit til 500 kroner.
Spørgsmålet er jo ikke, hvilken jeg bliver nødt til at vælge, men hvilken jeg skal vælge fra – for økonomien sætter desværre lidt begrænsninger…
(billeder fra samsoeshop.com)
Puha, når stressen bliver for meget, er det meget afslappende lige at tage på Rosengårdruten: Jeg går lidt rundt i butikkerne og prøver tøj, men køber ikke noget – mest fordi jeg ikke har råd…Men på en mærkelig måde, så virker det afstressende bare at gå rundt i butikkerne og se på tøj.
Samsøe og Samsøe bugnede af rigtig mange labre (og dyre) ting.
Der var blandt andet rigtig mange pink ting. På billederne ser det noget laksefarvet ud, men det var nærmere en fin koralpink-farve. Den fine top med lommer er i en lækker vasket silke, men den er bare alt for dyr (500 kroner) – og så er det dry clean only. Den slags varer prøver jeg at undgå. Så er der en rigtig bodycon kjole med lynlås fra Tiger of Sweden, som også går for 500 kroner. Men den afslører altså enhver lille bule og delle, så den kommer ikke hjem i mit skab – selvom den i teorien er meget laber.
Og så faldt jeg over en mørkeblå kjole. Den var i samme materiale som den lyserøde top, men i en størrelse small var den alt for stor…Så jagten fortsætter!
