
Jeg har lige fundet noget helt specielt på eBay – det er ikke et vintagefund til en krone eller en designertaske til spotpris, men en fantastisk sælger. Hvis alle var som hende, ville eBay være verdens rareste sted (og der er nu meget rart i forvejen!).
I fredags bestilte jeg nogle brush guards – hvis du ikke ved, hvad det er, kan du se denne Youtube-video. Mindre end en time efter fik jeg en mail om, at varen var sendt afsted, og pakken fra England kom med posten allerede i dag – mandag!
Og som om det ikke var godt nok, så havde sælger inkluderet en ekstra lille gave i form af en øjenskygge fra Smashbox med de fineste farver i sølv og hvid.
Hendes varer, der primært er kosmetik, er ikke exceptionelt billige – de er en smule under normalpris – og portoprisen er ret standard – men med sådan en service handler jeg der gladeligt igen – selvom jeg nok ikke skal forvente en ekstragave hver gang 
Find eBay-sælgeren her.
Relaterede indlæg

Jeg er løbet tør for en masse basis-dullegrejsting her på det seneste, og selvom disse ting måske ikke er det mest ophidsende at købe ind – så er det jo godt, at man kan ligge behageligt under dynen en søndag eftermiddag og klikshoppe det hele hjem via eBay!
Ikke nok med at man kun behøver at løfte én finger – bogstaveligt talt – så sparer man også en masse penge! What’s not to like?!
Seche Vite-overlakken er en gammel kending. Før overvejede jeg at prøve en ny overlak, men pt. har jeg ikke tålmodighed til at vente på, at den kommer fra USA, så foreløbigt holder jeg mig til det, jeg kender!
Smashbox Photo Finish Foundation Primer er også en gammel traver i toilettasken, men denne gang har jeg købt den i en praktisk rejsestørrelse, da jeg jo kærestependler en del mellem Nørrebro og Christianshavn. Og tubeemballagen er også mere økonomisk end den klassiske glasflaske med pumpe, hvor det er er svært at få den sidste rest af produktet ud.
Og slutteligt købte jeg også seks Venus Embrace-blade, de er hundedyre at købe her i Danmark, men på eBay koster de næsten ingenting.
Alt i alt kom mit totalbeløb ikke op over 300 kroner inkl. porto, og skulle jeg have købt det samme i en fysisk forretning i Danmark, var jeg nok snildt kommet op over de 500 kroner!
(billeder fra allure.com, chemistdirect.co.uk og amazon.com)
Relaterede indlæg
En primer hjælper med at gøre dit ansigt til et perfekt lærred for makeup. Jeg smører den på huden, efter cremen og før, jeg kommer foundation på. Primeren gør huden mat, jævn, og får den til at føles silkeblød. Og så får den min foundation til at holde længere, så jeg slipper for at tjekke om det hele nu sidder, som det skal. Man kan også sagtens nøjes med at bruge primeren, hvis man har tendens til skinnende hud, for den gør huden mat og blød.
Det lyder måske besværligt, at putte et ekstra led ind mellem creme og foundation, men jeg synes ikke, at det tager mange flere sekunder lige at komme primer på. Den tørrer med det samme, så det er ikke noget med at sidde og vente på, at det tørrer, som man ofte gør med cremer.
Jeg plejer at bruge den sammen med min Foundation Stick fra Bobbi Brown – og så er jeg klar til fest, hvor min foundation kan holde hele natten uden at løbe nogen steder hen!

