Fine glitterstøvler fra Friis & Co. Har ikke kunne formå at finde dem online og aner ikke, om de er i butikkerne endnu. Men jeg har jo også mine fine støvler fra Topshop – de er forresten på lager igen i både sølv og sort (i skrivende stund dog kun tilbage i str. 36!)
Jeg kom hjem fra arbejde kl. 00.30 i nat med hovedet fuld af Amy Winehouse-sange, kastede mig i sengen for at stå op og møde kl. 8 på arbejde igen. Og selvom jeg var lidt mat i koderne, så muntrede jeg gevaldigt op, da der var postrunde – uh la la, der var nemlig to fine pakker til mig! Halleluja for at kunne få sin shopping sendt til arbejdspladsen
Den ene pakke indeholdt de sorte glitterstøvler fra Topshop – de er så fine og passer perfekt! Så er det jo lige før, at det er ok, at vejret er så dårligt, for så kan jeg vandre rundt i mine nye støvler
Den anden pakke indeholdt en fin Balenciaga-taske, som jeg har købt af Marie. Da hun satte sin til salg, blev jeg nødt til at slå til, for jeg har drømt om en Balenciaga-taske siden Sienna Miller back in the happy days flashede Balenciaga-taske på den ene arm og Jude Law på den anden. Og ja, nu når jeg ikke kunne få Jude Law, så måtte det jo blive tasken. Men det er jeg nu også godt tilfreds med… Mig og Jude kunne nok have haft det sjovt sammen, men mig og Balenciaga er ægte kærlighed
Så er glitterstøvlerne fra Topshop, som jeg har blogget om HER, tilgængelig på online-shoppen. Jeg kan dog indtil videre kun spotte de sorte. Dem har jeg hapset, for mon ikke jeg får gået mere i de sorte, end i dem i sølv Nu håber jeg bare, min ordre nåede at gå igennem… Har desværre oplevet, at mine tidligere ordrer hos Topshop blev annulleret, fordi varen var udsolgt
Nu er der jo hverken sne, sjap eller isglat på catwalks, så måske det er derfor, at det er så utroligt svært at finde vinterstøvleinspiration blandt modeugens kollektioner?!
Ovenstående er faktisk det tætteste, jeg er kommet på nogle gode bud (resten var stiletter, sandaler og open toe-støvler) – og med det vejr, vi har nu, er de viste støvler ikke engang realistiske…
Disse navy og sorte støvler fra ASOS er i udformingen ret Chloé-ish – sammenlign selv her – men jeg er ret vild med ASOS-støvlens farvekombination. I <3 navy & black!
Eneste anke er, at støvlen er i ruskind, hvilket ikke er det mest vintervenlige materiale… Salt + sjap + ruskind = no-go for mig…
(billede fra asos.com)