
Jeg elsker and, sovs og brunede kartofler, men efter julens madorgier er det nu meget rart med lidt variation. Derfor står den på sushi og ginger beer i aften
Elsker, elsker ginger beer, og når den kommer i så fin en flaske, er det ren win-win – denne er fundet i Mad & Vin i Magasin.
Relaterede indlæg
I går aftes var jeg ude og spise middag på Damindra med hr. kæreste. Jeg har ikke set meget til ham på det seneste, fordi han lægger rigtig mange timer på sin praktiksplads. Men praktikpladsen synes, at han skal passe godt på sin kæreste, så derfor opfordrede de ham til at invitere mig ud at spise – og så skulle de nok betale. Skønt
Efter anbefaling fra hans kolleger tog vi på Damindra, der serverer virkelig lækker japansk mad – mestendels sushi. Vi valgte menuen “Chef’s Choice of Sushi” og det var virkelig lækkert – og der var meget! Lige da vi troede, at nu kunne der da ikke komme mere mad, så serverede de en ny ret. Hr. kæreste er ikke den store sushispiser, men det her kunne han sagtens spise
Det var også virkelig lækkert, og man kunne virkelig smage, at det var kvalitetsråvarer, der var brugt.
Mine grynede billeder yder virkelig ikke maden retfærdighed, men tro mig, det var yummy! Vi fik ingefærjuice (der var også cocktails, som var ret stærke!). Til forret fik vi tangsalat og edamamebønner drysset med blomkål. Derefter var der miso-suppe, efterfulgt af sizzling sashimi med bl.a. tun, laks, rejer, kammuslinger og tofu, som de åbenbart er ret kendt for – det smagte også godt! Så var der gunkan med hummer og nigiri med kammuslinger og spicy tun. Jeg er helt vild med kammusling, så det var et hit hos mig! Så stod den på en flot sushi-slange, som var fyldt med paneret, friturestegte rejer og flyvefiskrogn toppet med avocado – det er min favoritushi! Jeg var efterhånden ved at være ret mæt, men så kom der insideout sushi med krabbe og laks og en tempurastegt rulle med laks og philadelphia – den smagte præcis som en bagel
Som afslutning på det overdådige måltid fik vi et par fyldige, intense chokoladetrøffelkugler. Mums!
Hvis man vil have en sushi-oplevelse lidt ud over det sædvanlige, så kan jeg helt klart anbefale Damindra. Atmosfæren er afslappet og hyggelig, og servicen er virkelig i top! Opmærksom, venlig og effektiv. Og ikke mindst var det dejligt at hygge med hr. kæreste over et godt måltid mad
Relaterede indlæg
I går var jeg til julefrokost, men det gik slet ikke så vildt for sig, så derfor stod jeg i dag tidligt op for at tage i byggemarked med hr. kæreste (crazy I know!). Han havde nemlig brug for et ekstra sæt hænder til at slæbe stiksav og rystepudser gennem snevejret
Sneen vælter ned her i København, og en helt særlig ro, som kun sne kan afstedkomme, har lagt sig over byen… Ingen trafiklarm, ingen sirener – bare knitrende stilhed.
Efter vores tour de byggemarked trippede jeg ned i Letz Sushi på Christianshavn og hentede lidt spicy sushi og Vitamin Well med citrus/lime. Jeg havde nemlig fået et gavekort af min søde svigermor
Nu vil jeg bare dovne lidt med min computer, måske med en bog senere. Håber, I alle hygger jer i snevejret
Relaterede indlæg

Normalt, når jeg køber sushi hos DonDon på Christianshavn, bestiller jeg altid spicy laks, rainbow roll og tangsalat.
Men da jeg stod dernede her til aften, følte jeg mig lidt for Miranda og “chicken with broccoli, brown sauce, brown rice and cold noodles”-agtig, fordi jeg altid bestiller det samme, så jeg hoppede på månedens box, hvor temaet var kammuslinger.
Jeg eeeeelsker kammuslinger – både stegte, i wok og rå – så den måtte jeg prøve. Der var en rulle fyldt med kammusling og agurk, toppet med laks og rogn. En rulle fyldt ned kammusling, rogn og spicy mayo. Og en risbolle med et tyndt agurkebånd viklet om, toppet med en stor, fed kammusling og rogn.
Mmm, det var lækkert! Jeg var helt vild med kontrasten mellem de sød/syrlige ris med bid i, den salte rogn, der poppede på tungen, den sprøde agurk og de silkebløde kammuslinger.
Så det var bestemt en positiv oplevelse at afvige fra sædvanen
Relaterede indlæg

Endelig weekend! Det blev fejret med min roomie og hjemmelavet sushi – og vi fik som sædvanligt lavet alt for meget. Men lækkert var det bestemt!

Bagefter tog vi i Tivoli for at se Thomas Dybdahl. Hvis I er langtidsfølgere af bloggen, så ved I nok, at jeg er helt tosset med hans musik – og han skuffede ikke denne aften.
Der blev både spillet nogle af mine absolut favoritter som “Stay Home”, “A Lovestory”, “Cecilia” og “Adelaide”, men nordmanden diskede også op med techno-banjo, som min roomie meget rammende beskrev det!
Det var i hvert fald rigtig dejligt at se Thomas Dybdahl live igen. Den lune sommeraften og Thomas D.’s bløde stemme smøg sig om mig – what more could you ask for?
Nu må jeg nok hellere komme i seng, for i morgen skal jeg nemlig ud at shoppe, ose og hygge med søde Jane.

