9. marts 2010

Nuancer af nude, pudderfarver og beige holder stadig, og sæsonens twist i forhold til ss09’s naked drees er at drapere den. Jeg synes det er rigtig feminint, elegant og et godt bud på kjolEN, hvis du kun skal købe en enkelt denne sæson.
(billeder fra style.com)
6. marts 2010

Hvis du allerede har et par overknee-støvler, så hold fast i dem, for de holder også til næste vintersæson, hvis man skal tro diverse internationale catwalks.
Og hvis du ikke har et par endnu, så er det måske på tide at spare op til et par allerede nu. Anything goes – hvad enten du er til ruskind eller læder, sort, brun, grå eller olivengrøn.
(billeder fra thefashionspot.com)
3. marts 2010

Aw10-kollektionerne er ved at blive vist frem, og selvom modeugen i Paris endnu ikke er overstået, så kan man vist allerede tillade sig at trendspotte en smule.
Jeg ved godt, at mange af jer nok ikke gider at kigge på aw10-tendenser – vi længes jo alle efter at hoppe i ss10-tøjet – men lidt skal der være plads til, synes jeg, for så er der tid til at spare op og shoppe strategisk.
For når Burberry Prorsums ti første looks i aw10-kollektionen består af rulamsjakker – eller shearling som det mere mundret hedder på engelsk – så ved man, at det bliver en STOR trend!
Og Christopher Bailey er ikke den eneste, der har fået den idé, for rulam blev set i alle former (frakker, veste, kjoler, sko, tasker, hatte), farver (sort, brun, beige, hvid, khaki, armygrøn) og stilarter (grunge, 80′er, boho, rock, ladylike) på en lang række catwalks under de internationale modeuger.

Mit råd er: Get it while it’s (still not so) hot! Det er nu, at priserne på eBay og i genbrugsforretningerne stadig er relativt lave – så udnyt det, inden efterspørgslen stiger, og prisen stiger tilsvarende.

Under januar-udsalget i Gina Tricot hapsede jeg selv en jakke ala Balenciaga rulam årgang ‘04 (som Ditte viser frem her), og jeg må da også lige høre min mor ad, om jeg “pretty please” ikke må låne hendes rulamsjakke (inden hun selv opdager, hvor trendy de bliver…).
(billeder fra thefashionspot.com)
23. februar 2010

Sammen med denne sæsons træsko så er denim on denim-looket en trend, jeg endnu ikke er varmet helt op overfor, men Alexa Chung gør sit bedste for at omvende mig og andre skeptikere.
Hun er allerede en ivrig ambassadør for træsko eller clogs, som de hedder på engelsk – se bare her og her – og nu under London Fashion Week hoppede hun ud i et denim on denim-look.
Jeg synes faktisk, hun ser ret fiks ud i sin skjorte fra Acne, jeans fra Topshop og sko fra Chanel! Jeg tror, tricket er at holde sig til forskellige farver og vaske, så man ikke ender i en “stonewashed jeans with a matching jacket”-situation. Hvad synes I om denim on denim-looket?
(billede fra the Fashion Spot)
18. februar 2010

Som jeg før har skrevet, så synes jeg, at ankelsokker er en god genvej til at tyvstarte med sommerens sandaler.
Nu har jeg – og jeg er vel ikke den eneste – investeret i en del sandaler, og hvis det skal betale sig, så gælder det jo om, at få så meget wear time ud af dem som muligt – selvom den danske sommer er alt for kort (og vinteren alt for lang, suk…).
Og nu når alle pengene er spenderet på sandaler, så behøver ankelsokker jo ikke at være så dyre! Queen Michelle fra Kingdom of Style har for eksempel klippet i sine blondestrømpebukser, og resultatet er et par fine blondesokker, som kan miks-matches med stribede og blomstrede strømpebukser eller bare alene med en sandal.
Refinery29 har også spottet søde sokker med blomster på (dem på billedet er fra Opening Ceremony). Hvis du har et par blomstrede strømpebukser, som der er hul i, eller som du bare er træt af, så giv dem med tur i saksen, og vupti! så er der søde ankelsokker ala Opening Ceremony.
(billeder fra kingdomofstyle.typepad.co.uk og refinery29.com)
30. januar 2010

Monki til 350 kroner, My Favorites til 699 kroner, Vagabond til 600 kroner og Acne 2295 kroner.
Sko med kig til både hæl og tå er umådeligt populære til forår og sommer, og når vi engang forlader polartilstandene her i Danmark, så kan man allerede tyvstarte med en sok i sandalen.
Jeg må ud og spejde, og se, om det hæl- og tåløse look er noget for mig. Mine favoritter er fra Monki og Vagabond – både udseende- og prismæssigt. Hvilken er din favorit?
(billeder fra facebook.com, shop.acnestudios.com, monkiworld.com og shopfriiscompany.com)
21. januar 2010
Så fik jeg endelig bestemt mig for, om det skulle være den mørke eller lyse denimskjorte fra Gina Tricot, der kom hjem i min garderobe, og valget faldt på den mørke. Den passer bedst til min hud- og hårfarve, og jeg tror den kan kombineres med langt det meste i min allerede eksisterende garderobe.
Jeg havde ellers tænkt mig at lege lidt rundt med stylingen af skjorten i dag, men jeg har lånt mit kamera ud til hr. kæreste – hans fancydyre spejlrefleks fra Nikon kan ikke optage video, men det kan mit bette kamera, og det har han åbentbart brug for på sit arkitektstudie…
Så i stedet har jeg fundet nogle streetstyle-billeder frem, som inspirerer mig til stylingen af min nye denimskjorte – og forhåbentligt kan det også inspirere jer!
Den oplagte for mig er selvfølgelig at kombinere denimskjorten med striber – og så er skjorten et ekstra varmt lag under jakken, hvadenten det er en læderjakke, pels, trench eller blazer.

Sort og denim synes at være en sikker vinder, uanset om det er i kombination med brune ben og den lille sorte kjole, leggings og en cardigan, sorte skinny jeans og rå støvler eller herrebukser og rød læbestift.

Model og it-girl Dree Hemingway viser et af mine favoritlooks med denimskjorte: Hvid tank, ålestramme læderbukser med en denimskjorte tucked ned i – det ser cool ud til både ballerinaer og høje sko!

(billeder fra jakandjil.com, thefashionspot.com, lefashionimage.blogspot.com og acie.dk)
18. januar 2010

Jeg har en dårlig vane – correction, jeg har mange dårlige vaner – men det, der er relevant i dette indlæg handler om en kedelig tendens rent outfitmæssigt.
Som førnævnt har jeg svært ved at være fashionabel i kulden, så jeg tyer tit til de samme jeans (hvor der er plads til uldstrømpebukser under), en stribet top (enten fra H&M, Topshop eller COS) og så en cardigan over.
Og jeg frygter, at jeg snart bliver træt af striber – og det har jeg i den grad ikke lyst til, for jeg agter at hoppe i dem, når det bliver forår og sommer. Kombineret med blomster, som er en gammel personlig favorit, og også i et sort/hvid-look, som det blev set på nogle ss10-catwalks.
Jeg kan især godt lide måden striberne er brugt til drapering, som hos Karen Walker, og i skarpe snit (Givenchy), så det ikke kun er vandrette striber. Mere casual looks med shorts kan ses hos Erin Wasson x RVCA og Charlotte Ronson (hvor der også er markeret skulder).
Hvordan vil I bruge striber til forår/sommer?
(billeder fra style.com)
16. januar 2010

Jeg har faktisk aldrig overvejet at tilføje en denimskjorte til min garderobe, selvom mange af mine stilfulde medbloggere i lang tid har stylet og båret dem med bravour – især synes jeg, at Acie er en god ambassadør for denimskjorten!
Næ, for mig har denim mest været til benene, men måske er det på tide at revidere den tankegang? Elle og Chic Intuition rapporterer begge, at “denim on denim” bliver en trend her til foråret, selvom mit mulige indkøb af en denimskjorte dog IKKE skal indgå i et denim fra top til tå look (men man skal jo aldrig sige aldrig!).
Jeg gramsede på disse to skjorter, sidst jeg var i Gina Tricot, og til 159 kroner kan selv mit januar-slukne budget følge med. Farven har jeg dog ikke helt bestemt mig for: Skal det være den lyse “Jeans blue” eller den mørkere “Mid Blue”?
(billeder fra ginatricot.com)
13. januar 2010

Jeg har efterhånden fået mig noget af en samling neglelakker, og mit nuværende opbevaringssystem til de små flasker er allerede ved at flyde over – så enten må jeg stoppe med at købe neglelakker eller også må jeg finde en ny måde at opbevare neglelak på…
Det bliver nok sidstnævnte mulighed, jeg holder mig til, for who am I kidding, sæson efter sæson falder jeg for nogle nye farver til neglene – og ss10 er ingen undtagelse!
Til april lancerer MAC en kollektion inspireret af det britiske stormagasin Liberty, og her har neglelakken “Blue India” fanget min interesse. Farven er beskrevet som blå-grå med creme finish.
Chanel er altid god for sæsonens negle-musthave, og til ss10 er det “Particulière” – en gråbrun nuance, der minder lidt om en af mine favoritter “You Don’t Know Jacques” fra OPI.
Grøn er jo den ultimative forårsfarve så meget passende har Depend en flot, glitrende grøn i sin forårskollektion, som jeg vil spejde efter i min lokale Matas.
Hvilke neglelakker skal pynte på dine fingre til foråret?
(billeder fra alllacqueredup.com, missbailey87.blogspot.com og PR foto)
Seneste kommentarer