Den svenske butik Nathalie Schuterman, der blandt andet ligger inde med mærker som Marni, Yves Saint Laurent, Lanvin og 3.1 Phillip Lim, har åbnet en webshop.
E-butikken shipper til hele verdenen, så skulle der stadig være lidt plus på kontoen, så slå et smut forbi og lad dig friste – vi andre må så nøjes med at drømme lidt…suk! (screen dumps fra nathalieschuterman.se)
Stjernehalskæden fra Yves Saint Laurent er noget af et statement piece, og prisen er også derefter. Godt 8500 kroner skal man af med for at få de farverige himmellegemer om halsen. Internetshoppen simply-must-have.com har lavet en stærkt inspireret, men noget mere nedtonet udgave af halskæden, der koster 360 kroner.
HVIS jeg nu havde råd, ville jeg være i noget af et luksusdilemma. Hvilken farve taske med læderflæser fra YSL, skulle jeg vælge? Den hvide ville være perfekt til sommer, men ville være pænt upraktisk, fordi jeg ville være bange for, at den blev snavset. Den sorte går til alt, men er måske lidt mere kedelig…Heldigvis har jeg slet ikke råd til sådanne luksusproblemer! (billeder fra asos.com)
Tidligere skrev jeg om stjerner fra Yves Saint Laurent, og hvor flot det end er, så er det nok de færreste, der har råd til eller tør vove sig ud i en farvestrålende plastikhimmel. Så synes Chanels mørkeblå/hvide stjerneprint langt mere tilgængeligt og highstreet-kopi-venligt. Kate Moss var iklædt stjerner fra Chanel til hendes fødselsdag tidligere i år. Looket var så gennemtænkt, at hun endda havde malet en stor guldstjerne om det ene øje. Og når Miss Moss viser sig i noget, så er det vel bare et spørgsmål om tid, før den pågældende trend griber om sig. Kate Moss har igen vist sig i stjerner for nyligt. Det var sådan en gennemsigtig sag, som hun havde kombineret med en cropped blazer og et blomstret skinny scarf – blomster og stjerner – top notch mønsterblanding dér! Ashley Olsen viste sig også for nyligt i stjerner (og måner). Et meget sleekt look med skinny jeans, fin frakke og obligatoriske høje sko blev blødt op med en masse hårbånd i håret. Hvad end man er blevet bidt af see-through eller en mere tildækket version af stjerner, så kan highstreet-forretningerne opfylde ens behov, hvis pengepungen ikke lige er til Chanel. Hop ind på ASOS eller Topshop, og brug søgeordet “star”, og flere sider med stjerner vil dukke op. (billeder fra topshop.com, asos.com, thefashionspot.com, elle.com)