Da jeg var mindre, var min helt store passion påklædningsdukker. Jeg kunne bruge timevis på at klipp
Se næste indlæg >
Den seje, sorte kjole
Jeg har endnu ikke forstået konceptet “The Little Black Dress” aka LBD. Jo, jeg ved, at alle kvinder burde eje en simpel, sort kjole, som så kan dresses op eller ned med forskellige accessories til forskellige lejligheder. Men hvor mange kan helt ærligt sige, at de ejer sådan en utopisk kjole? Hvis I spørger mig, så er det et stort komplot om at få os alle til at købe en masse nogenlunde almindelige sorte kjoler i håb om at denne gang, så er den der. Det er den så bare ikke. Så jeg er gået lidt væk fra tanken om LBD’en.
I stedet lyder en sej, sort kjole, som et mere opnåeligt mål. Det smarte ved sådan en kjole er, at den har disse fantastiske detaljer, som sort på en og samme tid gør dramatisk, men subtil. Hvis disse kjoler var lavet i andre farver, var det nok kun de mest modige, der turde vove sig ud i dem. Men sort gør dem mere safe, men helt sikkert ikke kedelige.
Her har jeg fundet fire eksempler frem: Den helt til venstre er fra Acne (fås hos Browns). De seje detaljer er, at kjolen har en assymetrisk udskæring og geometrisk formede plisseringer. Den næste i rækken er en lækker draperet kjole fra Sophia Kokosalaki. Stoffet nærmest smyger sig om kroppen, og især bagsiden er værd at lægge mærke til. Se flere billeder her hos Matches. Så er der kjolen fra Burberry Prorsum, som var på forsiden af Costume nr. 67. Da jeg så den i sin tid, troede jeg, at de der små flapper var læder, men det viser sig at være en eller anden form for uld og polyester ifølge Matches. Den sidste er en one-shoulder-sag fra Marc Jacobs, som fås hos Browns. De fantastiske vifteformede plisseringer ved udskæringen gør sig supergodt i sort.
Så ud med LBD, og ind med SSK (sej, sort kjole)!
Til f.eks. Galla, nytårsfest, Bodilfest, Jubilæum, ja, danskernes fester i det hele taget, der kommer folk for det
meste i sort (mørkt tøj) hvor man næsten fornemmer at de er
bange for mere farverigt tøj.
Altså sociale sammenkomster, hvor det er glæden og festligheden der er i højsædet, der kommer folk i depressionen og sorgens farve: sort, samme farve som til en begravelse. Hvorfor har de mon ikke har mere fantasi??