Guldkorn fra Chloë Sevigny

Hvid neglelak

Mørke negle har været et hit hos mig her til vinter, men når foråret kommer, så eh…mon ikke jeg aner en modreaktion og går hen mod de lysere farver?
Ved Chanel’s Pre-Fall ’08 show traskede modellerne i hvert fald ned af catwalken med hvid neglelak på neglene. Nærmere betegnet var det Chanels White Satin, der pyntede på fingerspidserne. White Satin fås fra januar 2008. Som navnet antyder bliver det sikkert Chanel’s store satsning på neglehittet næste år: I 2007 var det jo Black Satin, der blev revet væk fra hylderne og solgt til overpris på eBay.

Kan du ikke vente, så byder neglelak-giganter som OPI, NARS og Essie på hvide neglelakker. Især Essie har rigtig mange nuancer af hvid: Marshmallow, Picket Fence, Blanc, Pearly White – the list goes on! Og helt ærligt, så kan jeg ikke (i hvert fald ikke på nettet) se den store forskel, men mon ikke hvid fås i mat, perlemor, glimmer og så videre.

Jeg aner lidt, at den hvide neglelak, jeg købte for at lave grå neglelak, ikke kun skal bruges til grå – men også skal bruges for sig selv. Dog skal der nok to til lag til, før det bliver ekstra hvidt og ikke halvgennemsigtigt-hvidt – det var i hvert fald tricket hos Chanel i følge Vogue.
Alligevel kan jeg dog ikke lade være med at tænke på dengang i 5. klasse, hvor jeg malede mine negle med slettelak – det var ganske rædderligt.

(Via Fashionista.com. Billeder fra Chanel, Britisk Vogue, OPI, Sephora og Essie)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guldkorn fra Chloë Sevigny