Can’t live…if livin’ is without

Så står man der i Netto for at erhverve sig et par fornødenheder: Æg, mælk, et par sorte lamé leggings til lillesøsteren. Varerne bliver bippet ind, jeg hiver Dankortet frem, taster koden…og der sker INTET! Hmm, tænker jeg, jeg brugte det lige før til at købe togbillet på stationen, så det kan ikke være spærret… Jeg prøver igen – og igen – og igen…Køen bag mig vokser, folk bliver lidt gnavne – men hvad kan jeg gøre ved det? Kunden i den anden kasse kan heller ikke betale med sit Dankort, så det er ikke kun mit Dankort, den er gal med – phew!
Nå, men jeg kan jo ikke stå her hele dagen, og de lokale drankere bag mig skal jo have deres øl og snaps, ellers går de da helt op i det røde felt! Så jeg får stillet mine varer til siden og styrter ud, op på cyklen og i strid mod(storm)vind hen mod den nærmeste hæveautomat. Den du’r heller ikke! Så ringer jeg ind til PBS og får sådan en rar automat-mandestemme i øret: Vi har i øjeblikket tekniske problemer, men arbejder på højtryk for at løse det. Benyt nødproceduren. HVAD FANDEN ER NØDPROCEDUREN? Er der et OBS-indslag, jeg er gået glip af? Gider ikke cykle hele vejen hen til min bank i denne storm for at hæve! Så vender tilbage til Netto og satser på, at det har løst sig. Det har det heldigvis, så kan vanen tro stikke Dankortet i terminalen og betale.
Episoden fik mig til at indse, hvor afhængig jeg er af mit Dankort, og hvor fortabt jeg føler mig uden. Men jeg er bare ikke god til altid at have kontanter på mig…