Hvorfor...

Er Netto stedet, hvor trends tager hen for at dø?

Der var engang, hvor latex leggings var en gryende trend. Julia Restoin Roitfeld var en af de første til at lufte looket, og så greb latex-feberen så småt om sig. Som med de fleste andre trends, så var der nogle, der synes det var grimt, og så var der dem, der straks begyndte at tænke over, hvordan man skulle få fingrene i et par. Jeg var en af dem i den sidstnævnte gruppe. Jeg kan huske, at susie_bubble fra Style Bubble, fashion forward som hun er, vovede sig ind i en sexshop, men ak, hvor finder man en rimeligt velassorteret én af slagsen i provinsen? Så eBay blev jævnligt gennemtrawlet, men efter at have fået tilbagemeldinger og skrækhistorier fra andre fashionistaer om, at de mindste størrelser var kæmpe, så var den mulighed ligesom udelukket.
Og så kom de. Lamé-leggingsene fra American Apparel (prisen på dem er godt nok steget i takt med, hvor trendy de er blevet!) og så kunne enhver med lyst til skinnende sorte ben få fat i et par. Og så var de alle vegne: Topshop, H&M, Vila. Og når en trend har ramt highstreet-butikkerne, så er det næste stop det sted, vi kalder “so last season”. Intet ondt ment med det, men man kan kalde det trends’ naturlige kredsløb. Ligesom det man lærte i natur og teknik om vandets kredsløb. Men måske er der en mellemstation mellem highstreet og “so last season”? Jeg tror måske, at det er Netto! I hvert fald faldt jeg over disse leggings i Netto, da jeg var over for at købe rugbrød, bananer og æg. Og da mine leggings fra American Apparel nærmest er så slidte, at de ikke skinner mere, så tænkte jeg at 30 kroner for lidt shine til benene ikke ville vælte budgettet.
De er ikke så tight som dem fra American Apparel, de er lidt løse om ankler og knæ, men det er ok – så ligner det lidt mere tight bukser end leggings. Jeg er i hvert fald ikke helt klar til at give slip på de skinnende leggings, hvad end trendsene nu dikterer!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor...