Ka’ du li’ Harlekin?
Cirkus-elementer og klovnerier er blevet set på en del af catwalksene her til forår/sommer 08. Ikke at jeg selv ville vove mig ud af døren i store sko og rød paryk. Men jeg er faldet lidt for alle harlekin-ternerne, som blev set i en sort/hvid-version hos Viktor & Rolf og i en mere farverig version hos Miu Miu. Som print på tøj, på tasker, på hælen af en sko, som øreringe – I love it! Jeg tror faktisk, at harlekin-ternene vinder over stjerner for mit vedkommende.
Så måske mit Harlekin-fix skulle komme i form af disse strømpebukser fra mytights.com til godt 103 kroner? Nej, jeg kender mig selv for godt til at vide, at sådan nogle farvestrålende strømper ville få alt for lidt wear-time i forhold til prisen. Jeg vil holde øjnene åbne efter en clutch eller taske i harlekinsformet-læderpatchwork (ala den farverige clutch fra Miu Miu eller de tasker, som Kirsten Dunst flasher i kampagnen) – og når jeg endelig finder den, er den sikkert for dyr! Så jeg vil trøstespise på forskud, dog på ganske fashionabel vis – disse Domino-lakridser fra Haribo er på tilbud i Fakta til en femmer – nammenam…
(billeder fra mytights.com, elle.com og style.com)
Ingen kommentarer endnu