Kanye og Kate

Ok, jeg gør mig ikke så meget i streetwear og hip hop-musik, men her kommer noget, jeg alligevel fandt ret kuriøst. Og så viser det bare, hvor langt ind i modeverdenen Kate Moss rækker.
Jeg er ikke den store hip hop-fan. Jeg synes musikken er ok, specielt hvis man vil danse, men det er ikke noget jeg lige sætter på derhjemme, når jeg vil slappe af. Kanye West er dog en undtagelse, jeg tror faktisk, at han er den eneste rapper i min musiksamling. Jeg er især vild med hans seneste album, Graduation, hvor mine favoritnumre er Stronger og Flashing Lights.
Og hvis man kender lidt til teksten fra Stronger, så ved man, at denne t-shirt fra Premium Label er stærkt inspireret af Kanye West’s sang. Han rapper blandt andet: “Let’s get lost tonight / You can be my black Kate Moss tonight”, og senere rapper han: “‘Cause it’s Louis Vuitton Don night / So we gon’ do everything that Kan like.”Jeg mener, at Premium Label har lavet t-shirts med Kate Moss på før, og de blev revet væk – sådan er det med limited editions. Og så vidt jeg har kunne læse mig til, så er denne t-shirt også udsolgt. Hvorfor nogen vil gå rundt med sådan en t-shirt, er en gåde for mig. Kanye West er sej, Kate Moss er sej – i kombination på den t-shirt: Knap så sejt. Man skal jo ligesom være inde i sagerne og kende konteksten, før man fatter konceptet. Jeg tror, at man ville forarge en del, hvis man gik rundt i den t-shirt på gaden. Men i de rette kredse, ville den sikkert få nogle smil frem!
Hør/se Kanye West med Stronger:
Læs teksten her.
I sangen bruger Kanye West en sample af Daft Punk’s Harder, Better, Faster, Stronger. Som et kuriøst, parantetisk indslag så se denne video. Sejt!/Få dig et liv!, tænker jeg.
(billede fra shopthefizix.com)
Ingen kommentarer endnu