Lakblomster fra Prada

Mænd i miniskørt

Ja, I må tilgive mig for dagens Prada-overload!

Mændenes modeuge er i fuld gang i Milano. Jeg vil ikke skrive om det i detaljer, men vil da melde tilbage om det, jeg finder interessant. Og det er netop, hvad dette er. Lad mig starte med at sige, at jeg er 100% procent for, at designere kan gå deres egne kreative vegne. Jeg mener, hvis man ikke kan slå sig løs på en catwalk – hvor så? Alligevel så er der visse tidspunkter, hvor man alligevel tænker: “Gud fader, hvad tænkte du, da du tegnede det?” eller “Det kan godt være, at det kan gå på catwalken, men det kommer aldrig til at gå på gaden!”. Begge tanker strejfede mig da jeg så disse ensembler til Prada’s efterår/vinter 08-show.
Stram, hudfarvet trøje, bukser (som er ok i sig selv) og det, der ligner et miniskørt uden på bukserne. Hmm, spændende look! Jeg tror dog aldrig, at Carrie ville købe et “I-never-say-fabulous-fabulous-man-skirt” til Berger. Jeg mener, han havde det mærkeligt nok med den røde skjorte!
Men Miuccia Prada er jo glad for nederdelen, så det var vel bare et spørgsmål om tid, før mændene også fik et på. Jeg (og rigtig mange andre) synes for eksempel, at nederdelene fra Miu Miu’s forår/sommer 08-kollektion er fantastiske – men kun på damer vel at mærke!
(billeder fra men.style.com og style.com)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lakblomster fra Prada