Sko fra H&M

Stockholm Fashion Week: Dag 3 – del 2

Cheap Monday er et af mine svenske yndlingsmærker (på grund af de billige jeans!), så jeg glæder mig altid til at se, hvad de finder på. Jeg ved dog ikke liiige, hvor villig jeg et til at krybe i lyselilla jeans eller patchwork jeans… Og så bruger de farvegraduering, så for Cheap Monday’s vedkommende fortsætter den trend også ind i efteråret. Men hvad sker der dog lige for øjenbrynene og det korte, korte pandehår?!
Hos Stylein var der også stribede strømpebukser, som hos Minimarket, men disse var i en smallere version. Jeg kan faktisk godt lide de gennemsigtige leggings, der åler – det har et eller andet grafisk udtryk over sig…Og de brede hårbånd med blomster i er faktisk rigtig søde kombineret med det lange, bølgende hår.
Fifth Avenue Shoe Repair præsenterede en superflot kollektion, der fremviste konstruktion og volumen på bedste vis. Outfitsene var ensfarvede i sort, creme eller blå. Store, cremefarvede skørter, der får en til at ligne en champignon (en cute en vel at mærke!), ærmer med lynlåse på, en stropløs kjole med origami-lignende folder – mmm…
Helena Hörstedt legede også med konstruktion og strukturer, dog alt sammen holdt i sort. Hvor sjov er den der “hat” modello nummer tre fra venstre har på ikke? Det ligner nærmest en crazy fancy paryk!
(billeder fra mode.feber.se og modette.se)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sko fra H&M