Tasker med farver, der basker

Udsalg, udsalg

Ok, så blev der lige plads til lidt shopping – det letter på eksamensstressen, bilder jeg mig selv ind…

Magasiner, blogs og andre mode/shoppe-relaterede medier har for det meste altid en udsalgs-guide på denne tid af året. Råd numero uno er, at man skal shoppe efter klassiske, basis-varer. En anden regel, der ofte går igen i disse guides, er, at vi udsalgshajer skal købe ting, som holder til næste sæson. Guidsene gør meget ud af at påpege, at vi for alt i verden ikke skal falde for skyhøje procenter og neongule klistermærker – vi skal tænke: Ville jeg VIRKELIG købe denne ting, hvis den IKKE var på udsalg?
Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg er den største bargain-hunter. Jeg kan stå med den rædderligste ting i hånden, men hvis den er nedsat fra 500 til 50 kroner, så tænker jeg mærkeligt nok altid: “I’ll make it work somehow”. Væk er reglerne om basis-ting og næste sæsons trends.
Men jeg tror nu godt, at mit bargain-hunter gen kan kombineres med de gyldne udsalgsregler. Efter at have gået style.com/elle.com og The Fashion Spots Trendspotting-forum igennem, har jeg en nogenlunde fornemmelse for, hvad der kommer til at røre sig i den kommende sæson. Men mange af trendsene er jeg sådan stadig lidt on the fence over…fungerer de for mig, eller gør de ikke? Og det er jo så det fantastiske ved udsalg: Gå efter de ting, der bliver trendy næste sæson – men sørg for at spare så meget som muligt. Så hvis hot pink eller læder viser sig ikke at fungere på dig, så har du jo ikke spildt en formue på det. Hvis du har gået med det en enkelt gang, og kun givet 50 kroner for det, så har du jo nærmest tjent beløbet hjem igen (yes, det er shoppe-logikken i en nøddeskal!).

Således entrerede jeg H&M og gik meget målrettet efter udsalgsafdelingen i stedet for at bladre igennem de forårsvarer, der så småt er begyndt at indvadere forretningen. Afrika-prints så vi jo en del af på forår/sommer 08-catwalksene, og denne top hang på udsalgsstativet og råbte lidt afrika til mig. Det neonorange prismærke på 9.75 kroner skreg endnu højere – så i favnen med den, tak. Glæden blev endnu større, da jeg skulle betale ved kassen: Ekspedienten trak 70% af (jeg havde åbenbart overset det røde prismærke…), så jeg endte med at betale 3 kroner for toppen! Så græder jeg nok ikke de vilde tårer, hvis jeg senere finder ud af, at afrika-trenden ikke er for mig.
Orange bliver også en hot (bogstavelig talt!) farve. Så denne gulerodsfarvede top i silke med 50% rabat gjorde selskab med afrika-toppen. En orange neglelak røg også med, den var godt nok ikke på udsalg – men 30 kroner er da et bargain. De har i øvrigt mange fine farver derinde for tiden: Lilla, pink, blå. Den er måske en smule for metallic efter min smag, men hvor meget kan man kræve til den pris? Jeg synes H&Ms neglelak holder udemærket, og et enkelt lag dækkede fint – dog er den lidt svær at få på, så klattede en del!
Transparente materialer og girly romatisk frou-frou skulle eftersigende også være på vej ind. Så med 70% rabat hapsede jeg både en sort og lilla af disse toppe, som jeg dog nok mest vil bruge som nederdele. Snittet og materialet gør mig lidt gravid-ish, hvis jeg bruger en som top. Men som nederdel gør netop snittet og materialet, at looket bliver florlet og piget.
I Vero Moda gik jeg også på udsalgs-jagt. Her var det dog mere basis-tingene end trendsene, der afgjorde mine køb. Jeg elsker, elsker cardigans kan ikke få nok – så hvis jeg ser en på udsalg i en farve jeg ikke har, så ryger den højst sandsynligt med hjem. Denne her er sådan støvet grøn-agtig. Og til 75 kroner – hvem kan modstå? I hvert fald ikke mig… Og så var der disse labre lilla leggings, som vil tage sig super ud med ballerinaer og en kjole.
Og så blev det da også til et tøj-køb, der 100% praktisk og fornuftigt på den mor-agtige måde. To par rag-sokker til 30 fra Netto! Det er jo pludselig gået hen og blevet MEGA koldt!
(Som altid: Klik for større billeder!)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tasker med farver, der basker