ØV,ØV, ASOS :(

Så går jeg og venter og venter. Hver morgen bliver der spejdet efter en leveringsbil eller postbud, men alt var forgæves. Jeg havde ellers håbet på, at de lå der, da jeg kom hjem fra en 12 timer lang tour-de-praktiksteder-på-sjælland, men ak! I stedet lå der en kedelig mail i indbakken om, at mine sandaler er blevet sendt retur 🙁 Jeg har ikke engang fået en seddel i postkassen om, at de havde FORSØGT på at levere dem, så jeg eventuelt kunne aftale et nyt tidspunkt for levering. NEJ! DE BLIVER BARE SENDT RETUR, OG JEG FÅR KUN RETURNERET PENGENE FOR SKOENE OG IKKE PORTOEN – SÅ DER RØG LIGE 45 KRONER PÅ INGENTING! Uha, bruger meget sjældent caps lock i hele sætninger, men er bare utroligt skuffet og vred. Jeg har ellers kun haft gode erfaringer med ASOS, nå jo, der var jo også dengang, hvor de bare lod min pakke med varer for 500 kroner stå uden for døren, så enhver kunne rende af med det…Så nu har jeg skrevet en lidt mavesur mail til dem, men får jo nok først svar på mandag. OG NU ER DE SELVFØLGELIG UDSOLGT PÅ ASOS 🙁
Skulle bare lige ud med lidt galde…
øv hvor er det bittert! jeg håber da de vil sende dem til dig igen, er det DPD de er kommet med? det firma skulle forbydes ved lov, jeg havde engang et meget langt skænderi med en mand derfra over telefonen, fordi de ikke ville levere på min private adresse, selvom jeg havde bestilt fra urbanoutfitters, som da ikke ligefrem er for erhversfolk. latterlige firma.