Jeg kan ikke få nok nitter...

Alexa Chung – garderobe-reminderen

Jeg har aldrig været så organiseret en shopper, at jeg har kunnet sætte mig ned og lave en liste over ting, der skal erhverves til garderoben til næste sæson. Jeg ville ønske, jeg var, for så ville jeg sikkert ikke gøre så mange mærkværdige køb. For mig er det mere en ad hoc-proces, hvor jeg ser billeder fra og læser i magasiner, blogs og internet-fora. Så falder jeg over en ting og tænker “Den er da fed”, og så laver jeg lige en mental note om, at holde udkig efter det. Det eneste jeg vist pt. har på denne mentale liste er en mørkeblå kjole
Men da jeg så disse billeder af Alexa Chung fra marts-nummeret af italienske Grazia er listen blevet udvidet. Jeg har allerede en lignende blazer og en stribet trøje liggende i skabet, de skal, som Alexa Chung gør det, gå foråret i møde med et sort denim mini-skirt. Jeg plejer altid at have min blazer på med jeans, men jeg synes, det bliver rigtig cool og ungdommeligt med et mini-skirt!
Udover at skulle hive den gamle blazer frem fra gemmerne, så skal min biker-læderjakke også frem. Jeg har ikke gået med den særligt tit, men nu skal det være. Min læderjakke kunne nemt gøre en fin, mørkeblå strutkjole med corsagetop lidt mindre girly og lidt mere rå.

Så listen er nu udvidet med:
– Sort denim mini-skirt
– Strutkjole med corsagetop i en mørk farve

(billeder fra the Fashion Spot)

2 kommentarer

  • Bloggerella

    Jeg er virkelig listemager – og nogle gange, ja så bliver det hele altså også lidt kedeligt, når man kører efter lister.Men jeg overvejer altid hvor godt et stykke tøj vil passe til det som allerede er i garderoben før jeg køber det…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Min søster er også listemager, og nogle gange ville jeg ønske, at jeg også kunne alt det med lister…Men jeg tror bare lister har forskellig virkning på folk: For nogle konkretiserer og målretter de folks gøren og laden, for andre (heriblandt mig) slår de mig nærmest oveni hovedet med alle de ting, jeg ikke får gjort eller købt…/Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg kan ikke få nok nitter...