Designer Bazaar i Odense denne weekend

Arrivals

Jeg hentede to pakker i onsdags, før jeg tog til København, men jeg har først fået tid til at flashe mine seneste eBay-køb nu.
Jeg er helt vild med “Recycle” fra China Glazed, en virkelig fin, grå neglelak. Neglene skal have to lag, før lakken dækker ordentligt – men det er meget nemmere end at blande grå neglelak selv. Lakken holder fint, hvis man kommer et lag overlak på, men jeg synes, den er lidt lang tid om at tørre – eller måske er det mig, der er utålmodig. Men hvis man leder efter en grå neglelak, så kan jeg kun anbefale denne fra China Glaze – jeg er vild med den! Damen i DSB-kiosken bedte mig om at vise negle og spurgte, hvor den var fra!
Jeg har købt min flaske “Recycle” på eBay til godt 60 kroner, men de kan også fås hos Head2Toe Beauty. De er billigere der, men portoen er dyr, så man skal købe flere ting, før det kan betale sig. Men der er MANGE farver at vælge i mellem, så det burde ikke være et problem 😉 Men husk, der kan komme told og moms på!
I burde også kunne skimte den røde “I’m Not Really a Waitress” fra OPI på mine tånegle. En rød i den mørkere ende med diskret glimmer i. Jeg kan godt se, hvorfor det er en klassiker, for det er sådan en farve, der kommer på og ser pæn ud. Men den vækker ikke så meget opsigt, hvilket jeg godt kan lide ved neglelakker. Men fin det er den i hvert fald!

Hvad der indledningsvist var et billigt “lad-mig-nu-se-om-det-er-noget-for-mig”-køb, så må jeg sige, at jeg er positivt overrasket! Mine nye gladiator-platformssandaler er bedre, end jeg havde forestillet mig. Jeg skal ikke kunne sige, om det er ægte læder (det tror jeg ikke til den pris), men de er superbehagelige! Den mørke korkhæl er fjerlet, og på grund af platformen, så føles de ikke høje trods deres 9 en halv centimeter. Jeg tror godt, jeg kunne gå langt i dem på sådan en hed sommerdag. Og så føler jeg mig super fierce i dem, som en Urban Warrior, hvis jeg skal bruge et Burberry Prorsum’sk udtryk. Nu må sandalvejret snart gerne komme!

2 kommentarer

  • Anne

    Gud, hvor er de fede, de sko!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Tak, jeg er også supertilfredse med dem, men det er jeg jo altid, når jeg gør et godt kup ;)/Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Designer Bazaar i Odense denne weekend