Download Coldplay's nye single gratis!

Slut-april shopping

Solen skinner, jeg har kun haft én time på uni, og der er endelig lidt penge på kontoen igen: Det inviterer jo til lidt shopping!
Et sort denim-skirt kan nu streges af den Alexa-inspirerede liste – som altid redder H&M mig med sine fantastiskt billige priser.
Og så skulle jeg jo være et skarn, hvis jeg ikke udnyttede Magasins Super Bazar-uge med 10 procents rabat på al kosmetik. Så det var oplagt til et MAC-attack! Det blev til en længe ønsket blush (Sheertone Shimmer Blush i farven Peachykeen). Jeg bliver altid imponeret over MAC-pigernes evne til at dechifrere mine ønsker. Jeg siger: “Jeg leder efter en blush, der er ferskenagtig med lidt pink i, så jeg ser rigtig frisk ud, når den kommer på”. Og så finder de den i første forsøg! Selvfølgelig skal jeg lige prøve andre farver, men vender som regel tilbage til udgangspunktet.
Blushen fik selskab af en olivengrøn eyeliner (Technakohl Eye-liner i farven Uniform), for jeg vil gerne eksperimentere lidt med farvet eyeliner, og jeg tror, denne farve vil stå godt til mine øjne.
Og så faldt jeg over den sødeste flæsede top med forskelligt print i H&M, men jeg lod den hænge. På en SU må jeg altid skelne mellem, hvad jeg rent faktisk har brug for, og hvad der bare ville være sjovt at have hængende i skabet. Den er supersød, men tror ikke jeg ville gå så meget med den. Men nu må vi se, hvis jeg ikke har den ude af hovedet om et par dage, kan det godt være, jeg må aflægge H&M endnu et visit!

Jeg håber, at I alle nyder det gode vejr! Jeg skal gøre mig klar for skal spise henne hos en veninde, og så skal vi til Spleen United-koncert. Yay! Det er et år og en krig siden, at jeg har været til koncert!

3 kommentarer

  • Marianne

    Åh, jeg ville ønske, det var mig, der skulle se Spleen i aften – rigtig god koncert!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Det var en FÆNOMENAL koncert! Hvis du får muligheden, så kan jeg kun anbefale dig at komme afsted! Der var vildt meget gang i den, både blandt publikum og på scenen – sådan skal koncerter være!/Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Oho, jeg har skam set dem en zillard gange 😀 Men enig, de er fænomenale!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Download Coldplay's nye single gratis!