Sleep

Huen

Så er det snart studentertid, og jeg bliver altid en smule nostalgisk plus en smule *jaloux*, når jeg ser de glade studenter vandre smilende ned af gågaden med deres huer.
At blive student er ikke kun kulminationen på tre års arbejde, det betyder også en hel masse forandringer i ens liv. Jeg står selv over for store omvæltninger i mit liv denne sommer, men jeg tror slet ikke, det kan sammenlignes med at blive student.

På den ene side er man ovenud lykkelig; verdenen ligger for ens fødder, føler man. Hvadenten man skal rejse, arbejde, fortsætte med en uddannelse – man har en fornemmelse af, at man virkelig bare kan gøre præcis det, man har lyst til. Man bliver konfronteret med det store spørgsmål: Hvad vil jeg med mit liv? Og det er jo både godt og dårligt!

På den anden side betyder det også, at man spredes for alle vinde. Mennesker man har gået op og ned af i tre år forsvinder ud af ens liv, og dukker op i form af løse aftaler om, at “vi skal da have en øl en dag” (som selvfølgelig aldrig bliver til noget) eller måske et perifært Facebook-bekendtskab.

Det betyder måske også, at man snart flytter hjemmefra og skal lære at stå på egne ben.
Min hue
Jeg var så heldig, at jeg allerede vidste, hvilken uddannelse jeg ville fortsætte med. Men uanset om I ved det eller ej så nyd tiden – for den er i sandhed en unik tid. Jeg kan ikke tro, at det er tre år siden for mit vedkommende – tiden flyver afsted!

TILLYKKE TIL ALLE STUDENTER!

P.S. Husk at bruge vandfast kuglepen i jeres hue – det er lidt sørgerligt, at mit er helt falmet 🙁

P.P.S Har du heller ikke styr på alle hue-traditionerne? Så klik her.

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sleep