Dagens oufit: En tur til grænselandet

Awards aplenty


Den lille digitale, diamantformede blog-award er kommet vidt omkring. Både blandt de udenlandske blogs og nu også blandt de danske modeblogs. Hvis der var et big event awardshow ville vi alle have flotte gallakjoler på (jeg er sikker på, at vi alle ville se fantastiske ud!), to personer ville stå ved mikrofonen og sige “And the nominees are…”, og alle, der modtog en pris, skulle selvfølgelig holde takketale.

Men nu er der ikke stort lysshow og paparazzier ved den røde løber, og det er sådan set fint nok, for jeg er lidt elendig til takketaler. Men det betyder ikke, at mine kære medbloggeres begrundelser for hvorfor jeg fortjener et lille klap på skulderen har varmet mindre. Det er virkelig fascinerende og smigrende at læse, hvad I hver især får ud af at læse min blog, og hvad jeres indtryk af den er. Så af hjertet tak 😀 til Modedullens Skriblerier, rant rant rant, Charlotte D, This World Tonight og Monas Skriblerier for den fine award.

Reglerne for denne award er simple: Når du modtager awarden, skal du linke tilbage til de(n) person(er), der har givet dig den. Herefter giver du awarden videre til syv andre bloggere og lægger en kommentar herom. Simple and full of good karma!

Desværre kan jeg ikke give awarden lige over og tilbage til de bloggere, der har givet mig den – men hvis jeg kunne, så ville jeg (og det har jeg så på en måde gjort nu…) Min Google-reader bugner af fantastiske modeblogs, så det var svært at vælge. Har dog besluttet mig for at sprede den gode karma rundt i de dansksprogede modeblog-kredse. Nogle af jer har måske fået awarden før, men en gang til skader vist ikke 😉

AnneV – fordi hun deler velovervejede tanker og fine outfits med os andre.
Fashion by Frium – for sit sprudlende humør og gode diy-idéer, og fordi hun altid viser sine fine design-projekter frem.
clamour4glamour – for sin cool stil og overdådige garderobe.
nothisnothat – Anna og Mille er partners in crime og chic. Det er altid en fornøjelse at læse om deres rejser, koncerter og modeinspiration.
Se Lige – fordi de simple koncepter altid er de bedste. Signe har virkelig ramt plet med sine “Se Lige”-rubrikker om velvalgte emner og detilhørende billeder.
Confessions of a Highschool Fashionista – en medblogger fra O’ense, der ikke er bleg for at gå ned i MAC-standen for at stille spørgsmål, når jeg ikke selv har tid til det 😉 Nu når jeg (desværre) forlader byen, må du holde fanen højt for O’ense!
Bloggerella – fordi hun har den sejeste skosamling, og hun virker som en yderst strategisk udsalgsshopper (meget inspirerende!) – og jeg er ved at gå til af nysgerrighed for at se, hvad der er i alle dine skotøjsæsker (nok mest den røde!)

6 kommentarer

  • clamour for glamour

    1000 tak Maria, det var sødt af dig at tænke på mig! Håber jeg kan blive ved med at leve op til rosen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    clamour4glamour: Det var da så lidt 🙂 Synes virkelig, du fortjener den, selvom du lige er startet…no pressure though. Jeg er af den overbevisning, at når man blogger er der ikke andre at leve op til end én selv 😉 /Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie Damkjær

    Hej Maria.Tak for tildelingen 🙂 Den er jeg virkelig glad for. :DOg jeg lover at holde fanen højt for lille O'ense. Kommer til at savne dine indlæg om H&M i Rssengaardscenteret, SDU mm. men det bliver nu også spændende at høre om dit 'nye' liv og de nye shoppingmuligheder i store København!Aaalie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Hej Amalie,Jeg synes virkelig, du fortjener en award, så det var da så lidt :)Vil med stor fornøjelse fortsætte med at læse din blog (og måske ligefrem savne at shoppe i Odense!) – nu er der jo rygter om både Topshop og Zara…så helt øde er der ikke!/Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie Damkjær

    Nej det er løgn? En Zara? – Mine bønner er blevet hørt ;)Det ville da være fantastisk, hvis både Topshop og Zara kom til byen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Ja, jeg kan ikke huske, hvor jeg har hørt rygtet om Zara, så det er nok ikke en helt pålidelig kilde…Men Topshop’en skulle være god nok!/Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens oufit: En tur til grænselandet