Computer-knas

Jeg sad en hel dag i går væbnet med computer og telefon for at få mit net op at køre. Utallige genstartninger, DOS-konfigurationer og driver-installationer senere skete der stadig ikke noget. Den flinke og tålmodige internet-mand konkluderede, at min computer var for stædig og blev ved med at overwrite IP-nummeret med et andet. Og fordi min kontrolpanel på mystisk vis var forsvundet, var der ikke så meget at gøre.
Så i ren og skær frustration og desperation hoppede jeg på toget hjem til nørde-fætter i Svendborg. Han shinede min computer op med nyt Windows og nogle optimeringstrick, så softwaren er så god som ny på min efterhånden gamle computer.
Nu skal jeg ikke kun have indrettet mit kollegieværelse, men også min computer. Der er jo mange programmer, der skal installeres igen. Heldigvis er alle mine billeder, sange og dokumenter velbevaret på min eksterne harddisk. Men brushes, fonts og actions skal jo loades i Photoshop (som nu er opgraderet til CS3 :D) Så bliver det spændende at se, om nettet gider, når jeg er tilbage i København.
Er nogle outfit-posts bagud. Det første er en gammel buksedragt, jeg købte for to år siden (lige efter jeg havde været til optagelsessamtale på mit studie kan jeg huske). Billedet er taget, da jeg var i Fields med min familie.


Nu skal vi grille. Nammenam. Vi skal fejre, at min ældste lillesøster er optaget på medicinstudiet i Odense. Oveni det overtager hun også mit gamle værelse i Odense. Så nu har jeg helt sikkert en undskyldning for at besøge Odense noget oftere. Da jeg stoppede i Odense i går aftes for at skifte tog, kunne jeg godt mærke, at jeg allerede savner den fynske hovedstad…
Det er nogle fede sandaler og jeg kommer lidt til at tænke på dem fra Phillip lim øhh jeg kan vel ikke sætte et billede ind her nå men kan da i hvert fald lige sende det over mail til dig 🙂