Kylie Minogue er en stjerne!

Enden på en æra?

Jeg har MyStyleDiarytredje år nu, og jeg må indrømme, at jeg her på det seneste har været slem til at glemme at tage billeder og uploade dem :S Det er egentlig en skam, for outfits trigger på en eller anden måde en masser minder for mig – nok ligesom dufte også gør det. Når jeg har garderobekrise, så kan jeg stadig godt bladre igennem MyStyleDiary og se, hvad der fungerede, og hvilke outfits der i hvert fald ikke skal gentages.

Måske er tiden løbet fra MSD? Susie_bubble har for eksempel droppet sin MSD og oprettet en separat blog til sine outfits. Lookbook.nu byder også på en masse outfits, flotte billeder og inspiration.

Men sådanne outfit-flashnings-muligheder føler jeg slet ikke, jeg har behov for. Jeg tror egentlig, at “flashe” er det forkerte ord. Jeg kan jo lige citere fra min velkomst på min MSD: “I use MyStyleDiary to keep my outfits diverse, keep track of my style development, and just for the sake of fun and experiment.” Så jeg holder en MSD mest for min egen skyld og ikke nødvendigvis for at få komplimenter eller blive hypet som på lookbook.nu.

Desuden føler jeg heller ikke, at jeg har så stærk en personlig stil, at outfits alene kan opretholde en blog som for eksempel hos susie_bubble. Og jeg er langtfra så fantastisk en fotograf, at det er noget, der er værd at lægge op på lookbook.nu. Så synes jeg mere, at MSD’s 400×200 pixels er mere passende til mine kamera-foran-spejl-billeder.

En anden mulighed kunne være, at vise flere outfits her på bloggen, når jeg nu alligevel bruger mere tid på at opdatere den, end på min MSD? Men igen, så synes jeg ikke, at mine daglige outfits er noget, der er værd at vise frem på bloggen…(indlæg tagget med “outfit” er pt. 25…)

Hmmm, måske skulle jeg give det der MSD noget CPR? Eller hvad siger I?

4 kommentarer

  • Anonymous

    Jeg elsker at se folks outfits og se deres personlige stil. Jeg synes du skulle lægge dine outfits op på bloggen. Jeg vil i hvert fald gerne se mere af din stil. :)- Tina.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Ja, jeg er også storforbruger af “What are you wearing today?”-tråde, Streetstyle blogs og blogs med outfits og personlig stil…Så måske jeg bare skulle lægge kravene om, at de skal være “flash-værdige” og poste nogle flere outfits…Tak for input :)/Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mona

    Jeg ville synes det var fedt, hvis du begyndte at smide outfits her på bloggen. Men jeg er også en sucker for sådan noget – jeg får oftest mere ud af almindelige menneskers outfits end modeshows og kendte menneskers outfits både på og udenfor den røde løber.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Det er en supergod pointe, du kommer med, Mona 🙂 Catwalks og kendisser tager jo ikke hensyn til, at vi dødelige måske cykler meget, har børn eller et arbejde, der måske kræver at man er lidt mere praktisk klædt på…/Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kylie Minogue er en stjerne!