Beatday08
VETO åbnede på Small Stage. De blev ramt af en del tekniske vanskeligheder, men tog det med godt humør og leverede en god koncert alligevel.
Så var det The Kissaway Trail på Big Stage. Det odenseanske band er et af mine favorit-bands, og de skuffede ikke. De er blevet meget bedre live siden sidst, jeg så dem. Med vanlig energi og storladenhed leverede de velkendte sange som “Smother+Evil=Hurt”, “La La Song” og “61”. Jeg kunne godt have ønsket, at de spillede nogle nye numre – men det må jeg så have til gode, til de udgiver en ny plade.
Så var det Dúné. De var rigtig gode til at få publikum med, og de sprang og dansede rundt på scenen.
Vi nåede lige ind at se det sidste nummer med The William Blakes.
Mercury Rev leverede en fantastisk koncert med deres storladne prog-rock.
The Guillemots var legesyge på scenen og havde både bækken, megafon, kontrabas og masser af percussion med.
Sigur Rós var dog aftenens højdepunkt for mig, og sikkert også mange andre, fantastisk lyd og lys. Sangeren synger bedre end på cd’en! Og det var så cool med strygerkvartet, hornorkester og masser af xylofon.
Var nogle af jer afsted til Beatday?
Sikke nogle gode billeder, har du selv taget dem?For så fortjener du kæmpe ros!