Red Hot

Gina Tricot

Egentlig havde jeg først tænkt mig at tage derind i morgen, men jeg kunne simpelthen ikke dy mig (tjekkede desuden kontoen, og lønnen var gået ind…)! Jeg har længtes, og jeg har jublet, da det endelig var en realitet. I København har vi nærmest ikke kunne undgå hypen: Vi så Gina Tricot på det første opslag i de fleste danske modemagasiner, på kæmpe bannere på strøget og i metroen, på omslaget af samtlige gratisaviser…Så efter fyraften hoppede jeg på S-toget ind mod city. Da jeg gik fra Nørreport til Købmagergade 19, hvor Gina Tricot er flyttet ind, så jeg rigtig mange piger, kvinder og damer med en Gina Tricot pose under armen. Faktisk så mange at jeg frygtede, at jeg ville entrere en noget afpillet forretning – der var kun en time til lukketid!

Med en stor, skinnende glasfade byder Gina Tricot velkommen til ikke én, men to etagers svensk hurtig-mode. Og der var stadig masser af tøj tilbage. Jeg var ret overrasket over forretningens størrelse, jeg troede, den måske var på størrelse med en stor Vero Moda, men det er mere i nærheden af en mellemstørrelse H&M.

Musikken var ret høj, hvilket jeg synes er irriterende – og forretningen var proppet af shoppelystne københavnere. Forretningen så faktisk ret ryddelig ud, for der var mange ekspedienter på arbejde. Mange af dem var svenske, men sådan er det vist her i København (?). Jeg må dog indrømme, at ekspedienterne var udemærkede relklamesøjler for tøjet. Mange af dem havde stylet det rigtig flot og personligt, så man rigtig kunne fornemme, at man sagtens kan gøre tøjet til sit eget.
Hvordan er tøjet så? Jeg så rigtig meget strik i vinrød, grå, navy, sennepsgul. Toppe i billigt bomuldsstof, der nok ikke holder mere end et par vaske, Balencaga aw07-ish blazere og jodphurs, massere af accessories med fjer, øreringe ala Alexander McQueen, cardigans med emblemer og guldknapper, denimveste, blomstrede, lette bluser, en masse ting i fake læder (dog ikke bukser), leggings, undertøj…Det lignede meget H&M og Vero Moda. Dog virkede kvaliteten faktisk en smule dårligere end H&M – men kun en lillebitte smule. De har MEGET mere strik end i H&M i hvert fald. Priserne ligner H&Ms: 400 kroner for jeans og 150 kroner for en cardigan.
Jeans, jeans, jeans…
Accessories, accessories, accessories…
Ligner denne tweed-jakke ikke den, jeg har fra H&M? Jeg mener, den koster det samme – men jeg synes den fra H&M er pænere 😛
Fake læder bustier-kjole til 400 kroner (mener jeg). Den var der dog ikke i en 34, så kunne ikke prøve den.
Stylet på en mannequin – med lidt Givenchy-ish halskæde-layering
Prøverummene er ret trange, og der er ikke nogen skammel, hvor man kan stille sine ting. Dog er der rigeligt med kroge. Lyset er helt fint, jeg synes ofte, at H&M’s lys er en smule for skarpe. Der er tre prøverums-afdelinger i forretningen. I det jeg var i, var der siddeplads udenfor, så trætte kærester kunne få hvilet benene en smule…
Jeg beklager virkelig, at jeg ikke kan huske priserne! Men jeg kan ikke rende rundt med både kamera, blok, kuglepen, taske og tøj under armen…Jeg tænkte, I hellere vil have billeder end præcise priser 😛

Oversize cardigan til omkring 180 kroner. En ting jeg hæftede mig ved er, at størrelserne hælder til det større. Denne cardigan er xs, og den er stadig ret stor. Jeg ved godt, at den skal være oversize…men den her var oversize på den ikke-pæne måde – ikke den cool måde…Den kradsede også noget så skrækkeligt…Jeg havde også et par jodphurs ind i str. 34, og de var alt for store. Til sammenligning kan jeg afsløre at Cheap Monday-jeansene jeg har på er en str. 25…
I bedste Harry Potter-stil havde de en masse sweatre og cardigans med emblemer. Cardigansene havde også guldknapper i metal. Denne version har et påsyet emblem. Koster 149 og fås så vidt jeg husker i navy, vinrød (totalt Gryffindor!), grå og sort.
Så fås der også en version med broderet emblem i stedet for påsyet. Den koster også 149 og fås i grå, råhvid, navy, brun og mørkegrøn. Jeg købte den i navy – var ikke så glad for det påsyede emblem, så valgte det broderede. Og jeg er jo kæmpe fan af navy…Her prøvede jeg den i grå…

EDIT: GT’s strik er i akryl – man får, hvad man betaler for 😉 Generelt skal man nok ikke tage i GT for at finde kvalitet, men trends til en billig, billig penge…

Balenciaga-ish jakke til cirka 399. De havde også en, der lignede meget mere med emblem og farvede kanter – måske har I set den på de mange bannere og reklamer rundt omkring?
Gennemsigtig bluse med blomstertryk. Den her husker jeg desværre slet ikke prisen på…
Jeg fik en gratis taske med i købet til en værdi af 25 kroner.
Og på bedste pizzaria-vis fik jeg et stempelkort. Man får et stempel, hvis man køber for over 250 kroner, to hvis man køber for 500 osv. Når man har ti får man så 150 kroners rabat ved næste køb. Jeg købte for 149, men fik alligevel to stempler – det må være et velkomst-tilbud…
Alt i alt kan man finde nogle fine ting i Gina Tricot – men man skal selvfølgelig også rode igennem en del skrammel. Men sådan er det jo også i H&M. Der er mange trend-afledede ting til næsten ingen penge, hvilket jeg jo godt kan lide. Det var ikke sådan: “OMG! Shopping heaven!” Jeg kom jo ud med kun ét køb…men jeg kan da konkludere, at Gina Tricot bliver indlemmet i highstreet shopping-ruten, hvor “hun” joiner H&M, Zara, Topshop, Vero Moda og Vila…

Smid endelig en kommentar, hvis I har besøgt Gina Tricot – vil gerne høre jeres mening om biksen…

4 kommentarer

  • Brigitte

    Super med update!Jeg er bestemt inspireret til at aflægge butikken et visit næste gang jeg er i hovedstaden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Det kan jeg kun anbefale – hvis de så bare ville skrue en tand ned for musikken…men på det punkt er jeg sgu en gammel, brokkende dame!/Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Tusind tak for en fyldestgørende beskrivelse og masser af billeder fra Gina Tricot! Skønt at jeg kan læse med her, når jeg nu ikke kan komme afsted her. Og jeg har bestemt ikke fået mindre lyst til at tage afsted nu – også selvom man åbenbart skal have ørepropper med….Tak, Maria!MvhMette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Det var da så lidt, Mette 🙂 Ørepropper ville jeg ikke ligefrem ty til – men kombinationen af at man skal møve sig frem mellem mange mennesker og høj musik, kan godt få mig op i det røde felt!Kan kun anbefale at slå et smut forbi – omend så for at se, om det er noget for dig…Jeg vil nu stadig sige, at H&M er min highstreet favorit, men jeg kommer nok til at have min gang hos GT også!/Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Red Hot