Nettet er nede

Pink patent pumps

Halleluja, så virker nettet igen! Man føler sig i den grad noget junkie-agtig, når man ikke har en internetforbindelse. Man kan ikke sende mails (skulle sende mail med spørgsmål til en kilde – det blev så ikke til noget!), man kan ikke lige smutte på youtube og se Project Runway – og man kan ikke blogge 🙁

Jeg kan virkelig mærke, at blogging, både at skrive og læse, er blevet min måde at stresse af på. Min ventil for de tanker og betragtninger, der nu kan hobe sig op i hovedet i løbet af dagen. Så jeg bliver noget knotten, hvis jeg ikke kan få afløb for det et eller andet sted…

I går nåede jeg ind til centrum efter arbejde for at snuse lidt rundt. Jeg har sværmet om et par hot pink patent pumps fra H&M i et stykke tid, men jeg har ikke plads til flere sko, så har holdt mig i skindet. Men jeg kunne ikke få skoene ud af hovedet, så jeg blev nødt til at slå til. 249 kroner vælter jo heller ikke budgettet 😛 De har skjult plateau, så de er superhøje, men stadig behagelige.
Jeg tænker, at de bliver et fedt colour splash til alt det sorte og grå, jeg ofte ender i, når det er koldt og mørkt.

Det hot pink lak vil også være en cool kontrast til et par grå, ribbede knæstrømper eller strømpebukser. Et cool look, som er mejslet ind i min hukommelse fra Pradas ss06-kollektion.
Jeg fik købt lidt mere i H&M. Det kommer i et indlæg om dagens outfit. Nu vil jeg se det nye afsnit af Gossip Girl. Thank god, at nettet fungerer igen!

(billeder fra style.com)

2 kommentarer

  • Sara Kristine

    Nøøøj de er fine, de pink pumps!! Tror lige jeg skal en tur omkring H&M:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Hej sara kristine,De er nemlig superfine! Håber du får fingre i dem :)/Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nettet er nede