Dagens outfit: Blomsterbesat

I dag er der dobbelt-op på outfits, da nettet jo var nede i går…

De seneste to dage har jeg været bidt af blomster. Selvom de store catwalks dikterer, at printsene skal være større, mere grafiske og i nedtonede farver, så kan jeg ikke give slip på ss08-versionen, som var småblomstret, farverig og romantisk.
Men hvorfor dog ikke beholde de sommerlige blomsterprints og dresse dem i ind efteråret med noget andet? I dag gentog jeg lidt mig selv med blomster og tweed ala Chloé aw08 – er ved at blive rigtig glad for det look. Den blomstrede t-shirt med knapper er også at køb fra gårsdagens H&M-tur. Det var sådan et stykke tøj, hvor jeg i hovedet, allerede da jeg så den hænge i forretningen, begyndte at kombinere t-shirten med alt muligt andet i min garderobe: Chunky strik, quiltede veste og cropped blazere. Når det sker, så skal man ikke lade et stykke tøj hænge på bøjlen!
Det er nok lidt svært at tyde, men i dag var første støvle-dag for mig. Det er nogle gamle fra ASOS i imiteret ruskind med en masse remme omkring og en mellemhøj, kraftig hæl. De er gode at gå i, men er samtidig ret pæne – og det havde jeg brug for i dag, fordi jeg skulle vandre rundt mellem et par showrooms i city.
Åh! Jeg længes nærmest allerede efter sommeren…Alle ss09-showsene er i gang med alt det lækre tøj, der venter os til forår og sommer. Og showroomsene bugner af ss09-tøj, der først kommer i forretningerne om alt for lang tid! Jeg faldt for alt det koralfarvede tøj hos Designer’s Remix Collection, og der er en kjole fra Day Birger et Mikkelsen, som jeg allerede vil begynde at spare op til nu – eller jeg vil i hvert fald forsøge!

I går var jeg knap så fashionabel, da der var pc-kursus i forbindelse med arbejde, men jeg var stadig blomstret. Kombineret med min trusty læderjakke får jeg stadig meget wear-time i denne cardigan!
Hej Maria,Den er rigtig sød din nye småblomstrede t-shirt. I hvilken H&M har du været så heldig at rende ind i den?