Shiny bum

Sidste uge sukkede jeg over de mange skønne jeans og bukser, som Topshop havde fået hjem. Mange af dem er allerede udsolgt nu, og anden sending af “Zip Pocket Skinny Trouser” kan nu fås i webshoppen.
En afgørende detalje, jeg slet ikke lagde mærke til på hjemmesiden, er, at de fake læderbukser ikke har baglommer. Det fandt jeg først ud af, da jeg stod og inspicerede bukserne i Topshop på Strøget i går. Og hvad sker der lige for den heftige prisforskel? I Topshop-forretningen skal man lægge 600 kroner, mens man skal af med £45 på nettet (pundet ligger fordelagtigt lavt, så det er cirka 423 kroner).Læderbukser og manglende baglommer fik mig straks til at tænke på det fænomen, som Telgraph betegner som “an unflattering expanse of shiny bum”, hvilket groft kan oversættes til en lidet flatterende udvidet, skinnende bagdel. Ligesom på jeans kan en strategisk placeret baglomme på læderbukser give fylde til en flad popo eller optisk formindske en fyldig numse.
Syningen bagpå redder lidt fakelæder-bukserne fra Topshop, men en velplaceret baglomme ville nu heller ikke skade – eller er det bare mig, der ligger under for “ser min røv stor ud i det her”?Gad vide om Natasha Poly hos Balmain og Daisy Lowe hos Les Chiffoniers også ligger under for “an unflattering expanse of shiny bum” – det tror jeg nu ikke!
Skal vi ikke bare blive enige om, at Telegraph’s læderbukseråd er lidt silly?
(billeder fra topshop.com, style.com og leschiffoniers.com)
Uuh, de ser umiddelbart fede ud – har længe ledt efter skindleggings uden resultat og havde lovet mig selv, at jeg IKKE ville investere i et par fakes…Meen…måske alligevel……men Maria, hvad er din “dom” over bukserne – er de anbefalelsesværdige, er de lige så fede som de ser ud til at være, ser de meget fake ud? Og ikke mindst…hvordan er de i størrelsen?Kh Maria