Skal du hente Elle DK hos den lokale bladpusher i morgen?

I slutningen af maj kunne vi allerede begynde at glæde os, og forventningerne er ikke blevet mindre for mit vedkommende, må jeg indrømme. Anne V står klar ved den lokale bladpusher i morgen, og hun er med garanti ikke den eneste! I morgen lander den danske udgave af Elle nemlig i forretningerne, og vi magasinhungrende fashionistaer får endnu et glitrende modeblad til den allerede svimlende bunke.
Jeg har været så heldig at få mig et smugkig i det nye Elle, for det lå og flød i layoutafdelingen i fredags. Det blev til en hurtig gennembladring, det vil sige ikke nogen nærlæsning af nogen art! Men udfra det hurtige vue vil jeg sige, at det nok mest af alt minder om Eurowoman. Umiddelbart ligger Elle DK hverken over eller under niveau med for eksempel Eurowoman og Costume – om det er dårligt eller skidt, vil jeg lade op til jer at konkludere…
Der var et interview med Eva Kruse (men altså, man kan jo heller ikke åbne et dansk modeblad, uden at hun er med…). Så var der en artikel om førstedamer, som jo er meget aktuelt i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg. Slutteligt var der et interview med Mary-Kate Olsen, som jeg er ret sikker på er et reprint fra sidste måneds UK Elle – det er i hvert fald de samme billeder! Elle DK har jo adgang til Elle’s gigantiske artikel-database, men det er jo ikke meget værd at kunne læse den danske udgave, når man allerede har læst det engelske måneden før 🙁
Det, jeg nok var mest glad for at se, var en skøn beauty-editorial. Jeg ved ikke, om det er fast, men generelt er beauty-eds ikke det, de danske modemagasiner producerer i hobetal.
Men altså, jeg venter med den endelige dom til jeg har nærlæst og studeret hver eneste side i bladet…TO BE CONTINUED!
(billed fra elle.dk)
Jeg køber det helt sikkert, bare for lige at tjekke det ud og se om det skal tilføjes “gruppen” (læs: eurowoman og cover) jeg med glæde junker hver måned.