Pailletter til hverdag II
Garance Doré viser igen fænomenale evner inden for trendspotting på gaden. Denne gang er det eksempler på, hvordan man sagtens kan gå med pailletter til hverdag uden at ligne en forvildet diskokugle.
Tricket er at holde resten af ens outfit super casual. Et par jodphurs og en løs, sort jersey tee er i sig selv ikke noget opsigtsvækkende, men bliver det, når man smider en cardigan af sølvpailletter over. Og et par sølvjeans bliver gjort casual ved at kombinere dem med flade, rå støvler, grå bomuldstee, afslappet hættetrøje i en opsigtsvækkende farve og en læderjakke.
(billeder fra garancedore.fr)
Ingen kommentarer endnu