To tørklæder – mange muligheder

Nu når det for alvor er blevet koldt, er det tid til at hive handsker, huer og tørklæder frem. Tørklæder er dog efterhånden forfremmet til helårsbeklædning, og derfor ligger de fleste af os sikkert inde med en del tørklæder i tyndere stof, som måske er blevet for kolde til den morgenlige cykeltur. Og det er måske her, at det er en fordel at ligge inde med alt for mange tørklæder! For binder man dem sammen, så har man et større, længere tørklæde, der sagtens kan bruges i vinterkulden.
Mulighederne er virkelig uendeligt mange:
Et ensfarvet tørklæde kan bindes sammen med et mønstret. Det giver et virkelig cool miks og match-look. For et ekstra twist plejer jeg at binde knuder for enderne, så de ikke blafrer over det hele.
Ligger du inde med en masse silketørklæder kan du også binde dem sammen for et cool miks. Eller miks materialer på kryds og tværs, for eksempel et groft vævet tørklæde og et silketørklæde, og hold farverne ens – endnu en anden måde at mikse og matche på.
Her har jeg bundet to ensfarvede tørklæder sammen. Tricket kan altså stadig bruges, hvis man ikke er til miks og match. Og kombinationen mellem strik og pailletter er egentlig ikke ny, men den holder stadig!
Har I nogle tørklæde-tricks, I vil dele?
Uhh, nogle gode idéer! Jeg må indrømme: jeg er tørklæde-addicted. Har rigtig, rigtig mange hvilken bl.a. kommer af at jeg ofte finder dem i genrbugsbutikker hvor de jo (for det meste) er mega billige! Har ikke noget godt trick desværre, men kan gøre opmærksom på mærket Fnubbu (som også skrevet om på blog). Virkelig nogle fantastiske tørklæder designeren laver! Prisen er desværre også deropefter…..