16.december: Mad-magasin

Jeg har været fan af Jamie Oliver lige siden han var en rødhåret, ung fyr, der rutsjede ned ad trappegelænderet og drønede London rundt på sin scooter – dengang han gik under navnet “the Naked Chef”. Adskillige tv-programmer, kogebøger og køkkenserier senere udvider hr. Oliver nu sit imperium med et magasin.
Ifølge fri.dk hedder magasinet Jamie Magazine, det udkommer hver anden måned og er trykt på papir fra bæredygtige skove. Der vil være masser af opskrifter, interview med Jamie’s mange kendisvenner, den første i rækken er Brad Pitt, og Jamie’s kone Jools skriver en klumme.
I disse krisetider er Oliver meget optimistisk og tilbyder et tre-årigt abonnement. Men jeg tror, at jeg vil nøjes med et enkelt år til godt 300 kroner…
(billede fra jamieoliver.com)
Ingen kommentarer endnu