19.december: Farver ala Alber Elbaz

Alber Elbaz, designeren for Lanvin, udtalte engang i et interview, at han brugte Caran d’ACHESs Supracolor-farveblyanter til at tegne sine skitser med. I år kan farveblyanterne fejre 20-års jubilæum, og så er det vel idéelt at bede hr. Elbaz om at låne nogle af sine skitser ud, så de kan pryde den tre skuffer store boks med 120 farveblyanter, der bliver lanceret i forbindelse med fødselsdagen.
“20 years of Supracolor® by Alber” er boksen blevet døbt, og den er blevet lanceret i 1988 eksemplarer, da 1988 også er året, hvor man først kunne få Supracolor. Boksen kan kun købes i Lanvin-butikken i Paris, hvor den blev sat til salg den 25.september i år, og koster i følge The Telegraph godt 3600 kroner!
Hvis der så også lige fulgte designevner på linje med Alber Elbaz’ med i prisen, så ville pengene for den boks været givet godt ud!
(billeder fra nytimes.com og portfolio.com)
Ingen kommentarer endnu