CPH FW AW09

Modeuge! For mit vedkommende bliver det ikke til så meget rent arbejdsmæssigt, men jeg har fået fingre i invitationer til to shows, som jeg vil glæde mig til at se: Rützou (onsdag) og By Malene Birger (fredag)!
Jeg var jo lidt ude at snuse til modeugen i sommers (læs her og her), og det vil jeg altid se tilbage på med et smil på læberne og et bankende hjerte. Jeg synes, at modeugen er meget federe, når det er varmt, og man kan stå og hænge ud foran showstederne og se på de velklædte og stylish mennesker. Nu er alle pakket ind, stadig fashionabelt selvfølgelig, men man vil nok skynde sig indenfor til varmen og champagnen.
Min kyndige kollega Julie er dog stadig frisk på at pedale København tynd i kulde og blæst for at rapportere fra modeugen, så jeg vil anbefale jer alle at klikke ind på hendes blog på altfordamerne.dk, hvor hun vil berette om Copenhagen Fashion Week.
Så er der selvfølgelig Dansk Daily, der anmelder shows, laver designerportrætter og disker op med de seneste nyheder fra modeugen. Costume og Eurowoman har også indrettet sektioner på deres websites dedikeret til modeugen. Og så plejer Berlingske Tidende, Politiken og Børsens pleasure.dk også at have en god dækning af modeugen.
Og måske kommer der et ord eller to med på vejen her på bloggen?
Dejligt du har fået nogle invitationer til shows:) glæder mig til at følge din tur i købehavn. jeg selv har fået billetter til Henrik vibskov, det store problem er bare hva skal jeg lige tage på?? ejer desværre intet Vibskov. ha en god dagx julie