Kate Moss for Topshop ss09

Elle SE og NO

Mens Elle DK nr. 5 er ude lige nu, så halter deres hjemmeside gevaldigt bagud. I disse finanskrisetider er det forståeligt, at man måske ikke er ivrig efter at søsætte nye, pengekrævende projekter, men på den anden side så er det lidt mærkeligt ikke at være på online-markedet, hvor annoncørerne ifølge Gallups trendanalyse vil øge indsatsen.

Svensk Elle (SE) og norsk Elle’s (NO) hjemmesider lever i bedste velgående og er gode at stoppe forbi for et dagligt fashion fix. Elle SE har for eksempel lagt deres “modebibel”, hvis danske pendant fik roser fra min side, online, så man kan bladre gennem denne sæsons trends og tendenser – helt gratis!

Et lidt mærkværdigt træk, for hvorfor skulle man så gå ud og købe bladet? Elle SE’s håb er vel, at catwalktillægget på nettet er en god smagsprøve, så man går ud og investerer i bladet. Men man kan jo sagtens se de forskellige trends, selvom man ikke kan zoome ind – så det har altså haft den omvendte effekt på mig.

Både Elle SE og Elle NO har besøgt Copenhagen Fashion Week, og selvfølgelig rapporterede de fra By Malene Birgers show. Prøv at se dette billede fra showet fra Elle NO’s blog: Kan I finde Holger? Eller rettere sagt mig? Vi, der ikke var så heldige at få siddepladser, måtte stille os i vindueskarmen for at kunne se showet!

(billeder fra elle.se og elle.no )

Husk at deltage i konkurrencen om en hue fra danske Best Behavior her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kate Moss for Topshop ss09