Missing in action…

Jeg var syg i går, så blogging blev det ikke til. Det er ret så skræmmende at logge på sin Google-profil og se de 1000+ indlæg i readeren og de mange kommentarer, der skal godkendes! Men nu er jeg tilbage. I hvert fald for en stund. Jeg har jo fødselsdag på fredag – ja, på fredag den 13. – og der bliver nok også rigeligt at se til!
Jeg skal lige have bloggerhjulene i omdrejning igen, så her kommer en liste over seneste ting, jeg har lavet:
Seneste køb: Noget så fancy som mit eget domæne! www.modemedmere.dk er snart en realitet!
Seneste mail sendt: Til mig selv. Jeg sender tit mails til mig selv, hvis jeg falder over nogle sjove ting på nettet.
Seneste mail modtaget: Fra min redaktør.
Seneste sms – modtaget: Fra min søster om mine fødselsdags-/weekendplaner.
Seneste sms – sendt: Til min søster om samme.
Seneste drik: Et glas vand fra hanen.
Seneste måltid: Mad fra kantinen. Canneloni med kalvekød og salat – ammenam. Og så blev det til lidt skrubbe med tomat og oliven. Jeg kan aldrig vælge mellem de varme retter i kantinen!
Seneste snack: To digestive kiks og nogle Tic Tacs.
Seneste sang, jeg har hørt: Athlete med sangen ”Wires”.
Seneste bog, jeg læste i: ”Oscar Wao og hans korte og forunderlige liv” af Junot Díaz
Seneste magasin, jeg bladrede i: Det er vist nok det nyeste Woman.
Seneste ting på min to-do-liste: Klippe pandehår, tjekke skat.dk, ringe til min mor og rense makeup-pensler.
Seneste ting, jeg bare MÅ købe: Foundation stick fra Bobbi Brown og muligvis også creamy concealer kit fra samme mærke.
Seneste ting, jeg glæder mig til: Min fødselsdag på fredag!
Hvad er de seneste ting, du har lavet?
Seneste køb: det der armbånd fra vila med hvide kugler med blå blomster.Seneste mail sendt: sendte nogle billeder af en bas til min far som han skal sælge.Seneste mail modtaget: Fra min redaktør.Seneste sms – modtaget: fra en veninde der ville sige at det var en fejl at hun ringede igår.Seneste sms – sendt: til min veninde hvorfor hun ringede :)Seneste drik: kaffe med sojamælkSeneste måltid: lam med alle slags kål og salat.Seneste snack: et æble? er det en snack? Seneste sang, jeg har hørt: git ur fuk on med the wong boys, på p3Seneste bog, jeg læste i: det må ha’ været min spændende tysk bog, Wie Was.Seneste magasin, jeg bladrede i: samvirke… hovsaSeneste ting på min to-do-liste: sælge en bas, lave et par opgaver og træne mine muller, måske.Seneste ting, jeg bare MÅ købe: hvid skjortebluse til ladies night på torsdag og et nyt cremehvidt tørklæde.Seneste ting, jeg glæder mig til: ladies night!! kørekort! nyt job