Dagens outfit: Afslappet mandag

Trøje fra H&M, blå jeans fra Cheap Monday, grå sandaler fra H&M, hvid tank top fra Customized for the Crowd og halskæde fra H&M
Jeg sov ikke så godt i nat, så jeg var rigtig træt, da jeg endelig fik skrabet mig op i morges. Derfor gad jeg egentlig ikke gøre mig umage rent outfitmæssigt, for jeg skulle alligevel sidde på redaktionen hele dagen.
Jeg hoppede i en trøje, som er supercasual og lavet i sådan noget sweatshirt-materiale. Jeg synes selv, at jeg var ret mandagskedelig, men fik kompliment for min trøje af en kollega, fordi der var en fin kontrast mellem det afslappede materiale og pufærmerne. Og senere fik min trøje igen ros, fordi den var lidt maskulin på den fede måde – sådan nogle komplimenter kan jo redde en kedelig mandag, så dem må jeg da også selv begynde at dele ud af!
Jeg har købt trøjen på udsalg i H&M til sølle 60 kroner, og de har noget lignende på udsalg i Gina Tricot, så jeg kan kun anbefale jer at komme afsted! Min er købt efter inspiration fra Kate Lanphear: Man kan lige ane trekanten ved halsudskæringen, som min trøje også har…
(billede fra the Fashion Spot)
Jeg synes nu du er fin ladybug – casual er cool! Og så glemte jeg forresten, at kommentere din søndags-sang, men det er virkelig én af mine favoritter.. elsker også videoen! godt valg!
(og jeg glæder mig også!) 🙂