Et forsinket påskeæg

I starten af april modtog jeg et fint gækkebrev, og jeg var ikke i tvivl om, hvem der var afsenderen. Hr. kæreste er vist den eneste, jeg kender, som sender breve – I ved, sådan nogle af papir med frimærker på, som man skal smide i sådan nogle røde bokse, der hedder postkasser!

Og selvom jeg først venligt, og som tiden gik, mere tøsefornærmet, mindede ham om, at han skyldte mig et påskeæg, så jeg ikke skyggen af det. Indtil i går aftes, hvor denne lille, fine gaveæske lå på hans bord.
Lidt nysgerrig rysten af æsken afslørede, at det vist måtte være et meget lille, lydløst påskeæg, men da jeg endelig åbnede æsken, lå de fineste øreringe formet som blækspruttearme!
For laaaaang tid siden nævnte jeg for ham, at jeg var faldet for sådan et par øreringe (det var vist efter at have set Ditte fortælle om dem), men at han rent faktisk kunne huske det, er jeg ret så imponeret over!

De er absolut mine nye yndlingsøreringe, og historien bag gør dem ikke mindre værdsatte…